0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sådan reagerer de store EU-lande på nattens aftale

Natten til tirsdag lykkedes det endelig regeringschefer at nå til enighed om et flerårigt budget og en genopretningsfond i EU. Og aftalen trækker positive overskrifter i Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Thys / Pool/Ritzau Scanpix
Foto: John Thys / Pool/Ritzau Scanpix

Reaktionerne blandt EU-tilhængere og modstandere har været delte. Men blandt flere er de største europæiske medier, falder den endelige aftale i god jord.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To af de statsoverhoveder, der har fået mest medieomtale hen over de sidste dages EU-forhandlinger, må siges at være Angela Merkel og Emmanuel Macron. De omtales i flere internationale medier, som to bærende frontpersoner, der hver især har kæmpet en brag kamp for en fælles EU-aftale.

Og i flere europæiske medier, tegner der sig en overordnet tilfredshed og lettelse over nattens lange forhandlinger. I Sydeuropa er den økonomiske hjælp yderst kærkommen, og i de nordiske lande er man godt tilfreds med rabatterne.

I de franske aviser fremhæves der, at »store fremskridt inden for EU altid opnås igennem stor smerte«, hvilket beskriver nattens EU-aftale. Aftalen omtales som et væsentligt skridt hen imod et mere føderalt, integreret EU ved, at der gives grønt lys til en stor, vigtig genoprettelsesplan.

De store franske medier har primært fokus på tre ting i forbindelse med EU-aftalen.

For det første omtales selve aftalens indhold, og at den er historisk. Der fremhæves, at der nu er stadfæstet et helt nyt princip, hvor man kan gældsætte sig i EU. Også de økonomiske aviser skriver, at der ikke er tale om en ad hoc løsning, men at det er en løsning, der vil blive brugt i fremtiden, når det bliver nødvendigt. Også at EU i højere grad selv vil skaffe indtægter fylder i medierne.

Franske medier skriver om aftalen som et tydeligt eksempel på, at uden et tæt tysk-fransk samarbejde, er der ikke noget, der er muligt i EU. Der bliver fremhævet, at både Macron og Merkel i den grad har haft smøget ærmerne op, for at aftalen kom på plads.

Det tredje emne, der fylder er sparebanden, der har fået meget ud af aftalen. De har fået store rabatter samt en kontrolmekanisme, der gør, at pengene vil blive udbetalt i portioner. Tendensen er ikke at hænge sparebanden ud, men i højere grad at påpege, at der er tale om 27 lande, der alle har haft vidt forskellige økonomiske interesser.

Overordnet kan man se i de franske medier, at der bliver fremhævet, at der er kommet en langtidsholdbar, fornuftig løsning, og at lettelsens suk fylder blandt franskmændene. For i Frankrig, og særligt i Paris, er gaderne stort set tomme og hungrende efter turister.

På sociale medier fylder EU-skeptikere, der peger på, at aftalen er et klart udtryk for en åben ladeport til, at de lande, der ikke har et stort økonomisk råderum, kan bruge løs.

Hvis man skal pege på en ’skurk’ i den franske mediedækning, er det den hollandske premierminister Mark Rutte, fordi han har ageret frontperson for sparebanden. I den konservative avis, Le Figaro, der støtter landets borgerlige parti, The Republicans, står der i en artikel om Mark Rutte, at »det ikke ville være en god idé for premierministeren at tage på ferie i et sydeuropæisk land i øjeblikket«.

Merkels kamp

En historisk corona-pakke og en milepæl. Sådan omtaler flere af Tysklands største aviser nattens EU-aftale, og mediedækningen dagen derpå minder i store træk om den danske. At det lykkedes 27 lande at nå til enighed udviser styrke og solidaritet blandt EU-landene. Ifølge tyske medier sender EU et klart, stærkt signal til resten af verden om solidaritet.

I tyske medier fylder Angela Merkels kamp, hvor hendes høje ambitionsniveau på vegne af EU, beskrives. Det omtales som hendes hidtil største og hårdeste kamp, der lykkedes. Flere artikler omhandler, at Merkel og Macron havde foreslået et væsentligt højere tilskud på 500 milliarder. Beløbet endte med at blive en del lavere, men ikke så lavt som sparebandens lande startede forhandlingerne på, hvilket er en succes ifølge tyske medier.

Den vigtigste pointe i forhold til Merkel er, at kansleren har fået sin aftale i hus. Syden fra sine penge. Og Norden sine høje rabatter.

En af Tysklands førende aviser, Süddeutsche Zeitung, har meget fokus på de to stærke lejre, der er opstået: Retstatsignoranterne,bestående af Polen og Ungarn, der kritiseres for at krænke flere af de EU-demokratiske retsprincipper, versus de lande, der sparer. Her understreges at førstnævnte bruger EU som en ren malkemaskine.

Der, hvor den tyske mediedækning adskiller sig en smule fra den danske, er det større fokus på Ungarn og Polen. Flere medier skriver større artikler om, hvorfor den ungarske premierminister Victor Orbán ifølge ham selv har vundet, og hvordan han kan gøre som det passer ham.

Forventeligt bidrag

I svenske medier hæfter man sig især ved problemet med retsmekanismen, der nu er en del af EU’s budget.

Avisen Expressen skriver, at aftalen skal bedømmes på, hvordan den tekst, der giver mulighed for at blokere EU-tilskud til lande, der overtræder EU’s retsstatsværdier, bliver fortolket.

Avisen Dagens Nyheter skriver, at det »for Macron og Merkel var EU’s aftale om genopretningsfond mere vigtig, end at Viktor Orbán og hans polske venner overholder de demokratiske spilleregler«.

I Sverige møder landets statsminister Stefan Löfven kritik fra Venstrepartiet for, at Sveriges EU-bidrag samlet stiger med seks milliarder svenske kroner årligt.

Men på dagbladenes lederplads mener man over en bred kam, at det øgede bidrag til EU var forventeligt, ligesom det også var forventeligt, at størstedelen uddeles som tilskud, og ikke som lån.