0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Halvdelen af Mumbais slumbeboere smittet med corona

Undersøgelse fra den indiske millionby Mumbai viser, at coronavirusset hærger blandt folk i slumkvartererne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Mascarenhas/Ritzau Scanpix

En sundhedsarbejder med beskyttelsesudstyr tester lokale i et af Mumbais fattige kvarterer. En undersøgelse viser, at mange fra byens slumkvarterer er smittet med coronavirus.

Internationalt

Over halvdelen af beboerne i millionbyen Mumbais slumkvarterer har været smittet med coronavirus.

Det viser en undersøgelse fra den indiske storby, som er offentliggjort tirsdag.

Den store andel af smittede rejser spørgsmålstegn ved Indiens officielle opgørelse for smittetilfælde, skriver nyhedsbureauet AFP.

Indien er efter USA og Brasilien det hårdest ramte land under pandemien med næsten 1,5 millioner bekræftede smittetilfælde.

Eksperter har dog tidligere sagt, at det reelle antal kan være langt højere, fordi kun et fåtal af landets omkring 1,4 milliarder indbyggere er testet for coronavirus.

I undersøgelsen fra Mumbai blev 6936 tilfældigt udvalgte personer testet for coronavirus.

57 procent af de personer, som bor i slumkvarterer, havde været smittet med virusset, mens det samme kun gjaldt for 16 procent af personerne fra ikke-slumkvarterer, viser undersøgelsen fra byens myndigheder.

Hvorfor er dødstal ikke eksploderet?

Cirka 40 procent af Mumbais omkring 20 millioner indbyggere bor i slumkvarterer. Ifølge de officielle tal er der hidtil under pandemien registreret over 110.000 smittetilfælde og godt og vel 6000 dødsfald i byen.

At dødstallet ikke er eksploderet i de fattige kvarterer med dårlige boligforhold, forklarer lokale myndigheder med en vellykket strategi for at forhindre virusset i at sprede sig.

Resultaterne fra undersøgelsen tyder på, at en stor andel af de smittede ikke har udvist symptomer på covid-19, som virussygdommen hedder.

Den indikerer også, at dødsraten blandt de smittede sandsynligvis er 'meget lav', hedder det i undersøgelsen.

For en uge siden viste en undersøgelse i Indiens hovedstad, New Delhi, at op mod en fjerdedel af de 20 millioner indbyggere kan have været smittet med virusset.

I hele Indien er 33.425 personer døde som følge af covid-19, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University natten til onsdag dansk tid.

ritzau