0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN: Militser har dræbt over 1300 i DRCongo i år

Blandt de dræbte var 267 kvinder og 165 børn, hedder det i rapport fra FN's menneskerettighedsorgan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Væbnede militsgrupper dræbte over 1300 mennesker i DRCongo i årets første seks måneder, viser en ny FN-rapport. Det er tre gange så mange drab, som i samme periode i 2019.

Blandt de dræbte var 267 kvinder og 165 børn, hedder det i rapporten fra FN's menneskerettighedsorgan, UNJHRO.

Ekstremistgruppen ADF (Allierede Demokratiske Styrker), som er udsprunget af en oprørsbevægelse mod Ugandas præsident, Yoweri Museveni, anklages for mange af drabene.

Ifølge UNJHRO har ADF begået 'udbredte, systematiske og ekstreme voldshandlinger'.

»Mange af gruppens ofre blev dræbt med sværd og huggevåben, eller de blev skudt. Hele familier blev hakket til døde«.

»Allerede sidste år steg antallet af menneskerettighedskrænkelser begået af ADF - drab, bortførelser, tvangsarbejde samt angreb mod skoler og sygecentre. Angreb begået af ADF steg 67 procent i forhold til sidste år«, hedder det.

Det østlige DRCongo har været ustabilt i næsten tre årtier, hvor befolkningen har været terroriseret af snesevis af militsgrupper, som hovedsageligt er opstået i to større krige.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere