0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Madagascar vippet af tronen: Ny Guinea er verdens rigeste ø, når det gælder planteliv

Stillehavsøen rummer flere end 13.500 plantearter, og flere tusinde nye ventes at blive opdaget de kommende år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
True North
Foto: True North

Ny Guinea er kendt for sit oprindelige folk. Bag dem gemmer sig et mangfoldigt planteliv.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den tropiske stillehavsø Ny Guinea er hjemsted for mere end 13.500 plantearter og har dermed den største plantediversitet blandt verdens øer. Det skriver The Guardian. Opdagelsen er gjort på baggrund af en omfattende undersøgelse foretaget af 99 forskere fra 19 lande. De anslår samtidig, at 4.000 nye arter kan blive opdaget på øen over de næste 50 år.

I mange år har Madagascar officielt siddet på tronen som den af verdens øer med den største plantediversitet. En plads, der dog aldrig retmæssigt har tilhørt den afrikanske østat, men den egentlige nummer et, Ny Guinea, er indtil nu ikke blevet lige så grundigt undersøgt botanisk.

Gennem øens kolonihistorie har fokusset på landbrug og råvareudvinding henlagt botaniske undersøgelser i kategorien for unødvendige aktiviteter.

De nye resultater kommer dog langtfra bag på folkene bag projektet.

Det er et paradis fuldt af liv

»Det er et paradis fuldt af liv«, udtaler dr. Rodrigo Cámara Leret, der er biolog ved University of Zurich i Schweiz og hovedforsker på undersøgelsen til The Guardian.

Idelle forhold for diversitet

Ny Guinea – der er delt mellem de indonesiske provinser Papua og Vest-Papua i vest og det selvstændige Papua Ny Guinea i øst – har de geologiske forudsætninger for en stor plantediversitet i orden. Dels strækker øen med sine 786.000 kvadratkilometer sig over et meget stort område, og med bjerge på op til 5.000 meters højde er der gode betingelser for alsidig vækst.

»Det giver mulighed for forskellige typer af voksesteder, såsom mangrover, sumpskove og tropiske lavlandsskove«, forklarer Cámara Leret til avisen.

»Og øverst oppe, lige under grænsen for plantevækst, er så de alpine græsmarker. Dette er grundlæggende unikt for Ny Guinea«.

Desuden udmærker Ny Guinea sig ikke blot ved en stor diversitet i plantevæksten, men også ved at to tredjedele af planterne er endemiske. Det vil sige, at planterne kun er at finde i Ny Guinea.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts