0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Indien overstiger som tredje land to millioner coronasmittede

Udbrud i yderområder, hvor sundhedsvæsnet er sårbart, er med til at drive smittetal i Indien i vejret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Prakash Singh/Ritzau Scanpix
Foto: Prakash Singh/Ritzau Scanpix
Internationalt

Indien har som det kun tredje land registreret mere end to millioner smittede med coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at yderligere godt og vel 62.500 mennesker fredag er blevet registreret som smittede i landet. Knap 1,4 millioner er ifølge Johns Hopkins University raskmeldte.

Smitten har blandt andet bredt sig til mindre byer og landområder, hvilket har bidraget til det hastigt voksende udbrud. Det kan være et problem, da sundhedsvæsnet i landet er mere sårbart i yderområder.

Ifølge BBC registrerede landet sit første tilfælde af covid-19 30. januar. 17. juli havde der været en million smittetilfælde i Indien, 12 dage senere halvanden million og ni dage senere to millioner.

Kun USA og Brasilien har registreret flere smittede i alt. Set i forhold til befolkningstal er Indiens officielle tal dog ganske lave, da landet har omkring 1,35 milliarder indbyggere.

En fjerdedel kan have være smittet

Ifølge statistiksiden Worldometers.info har landet knap 1.500 smittede per en million indbyggere, hvilket er lavere end for eksempel Danmark. Men flere eksperter sår ifølge nyhedsbureauet AFP tvivl om de officielle udmeldinger, og mener, at de reelle tal kan være meget højere.

Indien er begyndt at genåbne landet efter en måneder lang lockdown for igen at få gang i økonomien. Det er særligt i kølvandet på denne beslutning, at smittetallene er begyndt at stige.

Samtidig er livet dog begyndt at vende tilbage på gaderne i hovedstaden New Delhi og millionbyen Mumbai, hvor smitten lader til allerede at have toppet, beskriver AP.

For nogle uger siden viste en undersøgelse i New Delhi ifølge AFP, at op mod en fjerdedel af de 20 millioner indbyggere kan have været smittet med virusset. Derudover har en undersøgelse vist, at over halvdelen af beboerne i Mumbais slumkvarterer har været smittet med coronavirus.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter