0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Brasilien passerer 100.000 coronadødsfald

Som det andet land i verden har Brasilien registreret over 100.000 dødsfald som følge af coronavirussen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix

'100.000 ofre for Bolsonaro', lyder en projektion på en bygning i Rio de Janeiro. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kritiseres for sin afslappede tilgang til coronavirussen, som nu har kostet 100.000 brasilianere livet.

Internationalt

Brasilien har passeret 100.000 dødsfald som følge af covid-19. Det oplyser landets sundhedsministerium sent lørdag aften dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. I alt er dødstallet opgjort til 100.477 efter 905 nye dødsfald i løbet af de seneste 24 timer.

Globalt overgås det kun af USA, hvor virusset har krævet over 162.000 menneskeliv. I Brasilien er antallet af bekræftede smittetilfælde siden udbruddets begyndelse lørdag øget til over tre millioner.

Fredag viste en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP, at Latinamerika og Caribien havde passeret Europa som den hårdest ramte region målt på antallet af dødsfald som følge af coronavirus.

Carissa Etienne, der er leder af sundhedsorganisationen Pan American Health Organization, har advaret om, at coronavirussen spreder sig eksponentielt i mange områder af Latinamerika.

»Der kan ikke være nogen tvivl om, at vores region er blevet pandemiens epicenter«, sagde hun for nylig ifølge det britiske medie BBC.

»Hvad er I bange for?«

Blandt de personer i Brasilien, som er blevet testet positive for virussen, er præsident Jair Bolsonaro, der vedvarende har nedtonet risikoen for at dø af covid-19. Da Bolsonaro i slutningen af juli blev erklæret rask, pegede han på sit eget eksempel som grund til ikke at frygte virussen.

»Jeg vidste, at jeg ville få virussen en dag, hvilket jeg tror, at alle her vil på et tidspunkt. Hvad er I bange for? Se det i øjnene«, sagde Bolsonaro 31. juli ifølge AFP.

»Jeg fortryder dødsfaldene, men folk dør hver eneste dag af mange ting. Det er livet«.

Præsidenten har tidligere sammenlignet coronavirus med »en lille influenza«, og han har jævnligt set stort på anbefalingerne om at holde afstand ved at kramme og give hånd til sine tilhængere på gaden i hovedstaden Brasília.

Brasilien registrerede de første tilfælde af det nye coronavirus i slutningen af februar. Det varede cirka tre måneder, før dødstallet rundede 50.000, men bare 50 dage for de næste 50.000, skriver Reuters.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter