0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Tyskland annoncerer millionstøtte til Libanon før donormøde

Mindst 250.000 er fordrevet fra deres hjem efter kæmpe eksplosion i Beirut. Søndag vil lande mødes om støtte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyskland vil give 10 millioner euro (knap 75 millioner danske kroner) i nødhjælp til Libanon som en del af en hjælpepakke efter den katastrofale eksplosion tirsdag. Det melder udenrigsminister Heiko Maas i avisen Bild am Sonntag ifølge nyhedsbureauet dpa.

»Beiruts befolkning har brug for vores hjælp, og de har brug for håb«, siger Maas til avisen.

Den enorme eksplosion i Beiruts havn dræbte mindst 158 og sårede 6.000. Mellem 250.000 og 300.000 er blevet fordrevet fra deres hjem, og massive ødelæggelser i hele byen føjer til landets i forvejen dybe økonomiske krise.

»Den slags tal er chokerende. Jeg er glad for, at jeg i dag kan bekræfte, at yderligere 10 millioner euro fra den tyske regering er på vej til nødhjælp«, siger Maas til Bild ifølge nyhedsbureauet dpa.

FN advarer om risiko humanitær katastrofe

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er søndag vært for en international videokonference med henblik på at finde yderligere støttemidler til landet. Den ventes at finde sted klokken 14.00 dansk tid, melder kilder tæt på den libanesiske regering.

Macron besøgte torsdag Beirut, hvor han forsikrede vrede indbyggere om, at hjælp til at genopbygge byen ikke vil havne i »korrupte hænder«, berettede det franske nyhedsbureau AFP.

FN har advaret om risikoen for en humanitær katastrofe i Libanon efter den kolossale eksplosion, skriver det britiske medie BBC. Landet var i forvejen økonomisk i knæ med stor arbejdsløshed og en udhulet valuta. Cirka hver tredje libaneser står uden arbejde, og over en million lever under fattigdomsgrænsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts