0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Coronakrise udløser britisk recession for første gang i 11 år

Den britiske økonomi skrumpede i andet kvartal med 20,4 procent - den største tilbagegang i historien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Den britiske økonomi skrumpede i andet kvartal med 20,4 procent - den største tilbagegang i historien.

Internationalt

Den globale coronapandemi er gået usædvanligt hårdt ud over den britiske økonomi, der nu for første gang i 11 år officielt oplever recession.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC og Sky News.

En ny rapport fra Office of National Statistics (ONS) viser, at den britiske økonomi skrumpede med 20,4 procent i andet kvartal sammenlignet med de første tre måneder af året.

Coronakrisen har ramt økonomien hårdt i flere af verdens største økonomier.

Værst ser det dog altså ud til, at den er gået ud over den britiske, der før krisen var verdens sjettestørste økonomi.

Det siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

»Storbritannien er voldsomt hårdt ramt af coronakrisen. Britisk økonomi skrumper i hurtigste tempo nogensinde«, siger han i en kommentar til tallene.

»Storbritannien er det land, der har oplevet den største nedtur i andet kvartal - end ikke Spanien, Italien og Frankrig har oplevet så stor tilbagegang«.

En historisk nedtur

Han betegner derfor udviklingen som en historisk nedtur for britisk økonomi.

Ifølge Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk er det første gang i historien, at den britiske økonomi går så meget tilbage i et enkelt kvartal.

Han siger, at det blandt andet er dyre hjælpepakker for lønmodtagere, der er gået hårdt ud over økonomien.

»Vi vurderer, at hjælpepakkerne har været nødvendige for at forhindre, at krisen bliver for langvarig. Den negative effekt, vi har set på den økonomiske vækst, har været uundgåelig«, siger han i en kommentar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere