0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Tre er døde i voldsom skotsk togulykke

Skotsk togulykke har resulteret i adskillige tilskadekomne. Førsteminister kalder ulykken ekstremt alvorlig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chris Harvey/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Harvey/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre mennesker er døde i en togulykke i Skotland onsdag. Det bekræfter britisk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De tre dødsofre omkom på ulykkesstedet, tilføjer politiet.

Seks andre er bragt til behandling på et hospital. De foreløbige meldinger tyder på, at deres kvæstelser ikke er alvorlige, meddeler politiet.

Omkring 30 beredskabskøretøjer blev tilkaldt, efter at morgentoget fra Aberdeen til Stonehaven blev afsporet.

Der var 12 mennesker om bord på toget, seks passagerer og seks medarbejdere, skriver Sky News.

Ifølge tv-stationens oplysninger skal lokomotivføreren være blandt de omkomne. Denne oplysning er ikke bekræftet af myndighederne.

Britisk politi modtog anmeldelsen om ulykken, der fandt sted ved Stonehaven klokken 10.43 dansk tid onsdag.

Herefter blev adskillige brandbiler og ambulancer sendt til ulykkesstedet. Også en lægehelikopter er sendt dertil, skriver BBC. Billeder viser, at der kan være tale om to helikoptere.

Billeder, der er lagt på de sociale medier, viser røg, der stiger op fra det forulykkede tog.

ScotRail, der driver det skotske jernbanenetværk, oplyser, at det 'assisterer beredskabstjenesten ved en hændelse ved Stonehaven og vil komme med flere oplysninger senere'.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, sagde tidligere på dagen, at der er tale om en 'ekstremt alvorlig ulykke'.

»Jeg har fået de første indledende beretninger fra Network Rail og beredskabstjenesten, og jeg bliver løbende opdateret«, skrev hun på Twitter.

»Alle mine tanker går til alle de involverede«.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, omtalte tidligere onsdag en 'meget alvorlig hændelse'.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden