0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Første gang siden marts: Under en million nye ledige i USA

Cirka hver tredje i den amerikanske arbejdsstyrke har været forbi ledighedskøen siden midten af marts.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bryan Woolston/Ritzau Scanpix
Foto: Bryan Woolston/Ritzau Scanpix

Folk venter i kø på at arbejdsformidlingen, Kentucky Career Center, åbner i Frankfort, Kentucky. Og køerne er lange ikke kun i Frankfort. Cirka hver tredje i den amerikanske arbejdsstyrke har været forbi ledighedskøen siden midten af marts.

Internationalt

963.000 amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det oplyser USA's beskæftigelsesministerium torsdag, skriver Bloomberg News.

Tallet er lavere end ugen forinden, hvor 1,2 millioner amerikanere havde søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Ifølge Sydbank viser de nye tal, at det går i den rigtige retning i USA.

»Det er et betragteligt fald sammenlignet med tidligere tal. Og derfor er det en god nyhed, der vidner om fremgang på de amerikanske arbejdsmarked«, skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom ved Sydbank, i en kommentar.

Cirka 56 millioner amerikanere har været forbi ledighedskøen siden midten af marts, hvor coronaudbruddet ramte det amerikanske samfund, oplyser Dansk Erhverv.

Det svarer til cirka hver tredje i den amerikanske arbejdsstyrke.

Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom ved Arbejdernes Landsbank, er det første gang siden midten af marts, at under en million amerikanere har meldt sig ledige på en uge.

13 millioner job er forsvundet

Han understreger, at selv om antallet af nye ledige fortsat er højt, så går det ikke kun den gale vej på det amerikanske arbejdsmarked.

»Vi skal huske på, at trafikken også går den anden vej, da mange samtidig kommer i arbejde. De seneste tre måneder har vi set en stigning i beskæftigelsen på den gode side af ni millioner og en dertilhørende nedgang i arbejdsløsheden«.

»Vi er dog endnu langt fra beskæftigelsesniveauet inden krisen, hvor der siden krisens begyndelse stadig er forsvundet 13 millioner job i USA«, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Ifølge Dansk Erhverv er det afgørende for Danmark, at der kommer gang i den amerikanske økonomi, som 'fortsat fremstår enormt gumpetung'.

»USA er vores største eksportmarked, og i omegnen af 80.000 danske job er enten direkte eller indirekte afhængige af eksporten til USA«.

»Kommer der ikke mere gang i hjulene i USA i løbet af andet halvår, så vil det desværre kunne mærkes herhjemme i form af et fald i eksporten og tabte job«, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere