0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

To danskere blev såret i eksplosion i Beirut

Der var to danskere blandt de sårede i kæmpeeksplosionen i Beirut tirsdag i sidste uge. En af dem, var ansat ved den danske ambassade i Libanon. Medarbejdernes sikkerhed er utrolig vigtig, fortæller direktør for organisation og borgerservice ved Udenrigsministeriet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohamed Azakir/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamed Azakir/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var to tilskadekomne danskere blandt de over 6000 sårede, der blev ramt af eksplosionen i Beirut i sidste uge. Den ene af dem var Melissa Maria Elsborg, der var ansat på den danske ambassade.

»Folk skriger, og så kommer eksplosionen. Eller den kommer ikke. Den er der bare, river murene fra hinanden, kaster sten og sort støv op og efterlader mig i mørke«, fortæller 22-årige Melissa Maria Elsborg til Politiken.

Borgerservice oplyser, at der, udover Melissa Maria Elsborg, også var en anden dansker, der blev såret under eksplosionen. Melissa Maria Elsborg brækkede to ribben og et håndled da hun efter eksplosionen faldt flere meter fra en bygning. Borgerservice kan ikke at oplyse den anden danskers tilstand.

Eksplosionen skete på Beiruts havn på et lager fyldt med ammoniumnitrat, der kan bruges som gødning og til bomber. Rystelserne kunne mærkes på tværs af Libanon og sågar også på øen Cypern, der ligger omkring 200 kilometer ud for Beirut i Middelhavet. Sensorer fra det amerikanske institut for geofysik har målt eksplosionen til at svare til et jordskælv med en styrke på 3,3. Krateret efter eksplosionen er så stort, at det i dag kan ses fra rummet.

Omkring 220 personer meldes dræbt, over 6.000 meldes sårede, et ukendt antal meldes fortsat savnede. Den voldsomme eksplosion har gjort 300.000 hjemløse og genopbygningen skønnes at løbe op i mindst 30 milliarder kroner.

Udenrigsministeriet: Der er altid en sikkerhedsrisiko

Det er er først nu, ni dage efter eksplosionen, at borgerservice bekræfter, at der har været danske tilskadekomne efter eksplosionen. Aftenen efter eksplosionen skrev Udenrigsministerie på sin hjemmeside, i følge nyhedsbureauet Ritzau, at det ikke havde fået tilbagemeldinger om sårede eller omkomne danskere.

»Lige nu er ’alt dog kaotisk’. Derfor mangler der et klart overblik« stod der, i følge Ritzau.

Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør for organisation og borgerservice ved Udenrigsministeriet, fortæller, at der altid er sikkerhedsforanstaltninger for medarbejderne på ambassaderne, men at størrelsen af eksplosionen alligevel var udover det, der normalt planlægges efter.

»Vi forsøger at passe så godt på vores medarbejdere, som vi kan. Uanset hvilke sikkerhedsforanstaltninger, vi tager, vil der altid være en sikkerhedsrisiko. Absolut sikkerhed findes ikke. Ikke engang på Samsø. Nogle steder er farligere end andre. Det tilpasser vi fores foranstaltninger efter. Jo farligere et sted er, jo flere afbødende tiltag tager vi«, fortæller Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice ved udenrigsministeriet.

På grund af sommerferie og coronahjemsendelser, var der dog både færre medarbejdere og færre turister i byen, end man kunne have frygtet.

»Vores første opgave - udover at sørge for at vores personale er i sikkerhed og har det godt - er at afklare hvor mange danskere, der har brug for vores hjælp. På grund af corona-rejserestriktioner opholdte der sig få danskere i byen. Kun 255 borgere stod på Danskerlisten, og det, tror jeg, er billigt sluppet«, fortæller Erik Brøgger Rasmussen.

Til sammenligning evakuerede Udenrigsministeriet 6000 danskere ud af Libanon, da landet var i krig med Israel tilbage i 2006.

Indtil videre har Udenrigsministeriet sendt sikkerhedsmedarbejdere og krisepsykologer til Beirut for at bistå ambassadens personale, der er blevet indlogeret på et sikkert hotel. På trods af voldsomme demonstrationer i byens gader, vurderer Udenrigsministeriet ikke at noget personale skal trækkes tilbage til Danmark foreløbigt.

Annonce

»Nu har vi taget de sikkerhedsmæssige tiltag for det billede, vi ser i dag. Det er klart, at det kan ændre sig, og så vurderer vi, om vi skal tage yderligere tiltag. Det er kun i yderste tilfælde, at vi evakuerer vores personale. Og der er ikke noget, der tyder på, at det er fremtiden lige nu«, fortæller Erik Brøgger Rasmussen og fortsætter:

»Medarbejdernes sikkerhed er utrolig vigtig. Uden den kan vi ikke være til stedet i landet, og så kan vi ikke yde bistand til de danskere, der skulle have brug for vores hjælp i Libanon – eller hjælpe den libanesiske befolkning i en svær tid«.

Melissa Maria Elsborg er i dag tilbage i Danmark og går til krisepsykolog, for at bearbejde katastrofen.

Hun fortæller sin historie til Politiken her.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter