0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

33-årig mand i Hongkong er som den første blevet smittet med coronavirus to gange

Dansk professor kalder mand smittet to gange med coronavirus for interessant, men anekdotisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Vincent Yu/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Yu/Ritzau Scanpix
Internationalt

Forskere i Hongkong kan for første gang dokumentere, at en person er blevet smittet med coronavirus for anden gang. Det er angiveligt første gang i verden, at det er blevet bekræftet, at en person kan smittes med virusset to gange, skriver The New York Times.

»En tilsyneladende ung og rask patient er blevet diagnosticeret med endnu et tilfælde af covid-19, hvilket skete fire end halv måned efter det første tilfælde«, hedder det i en rapport fra forskerne på University of Hongkong.

Det drejer sig om en 33-årig mand. Han blev i april udskrevet fra et hospital i Hongkong efter at have været smittet med coronavirus. Da han tidligere i august vendte hjem fra en rejse i Spanien, blev han testet positiv for virussen endnu en gang.

»Vores resultater beviser, at hans anden infektion er forårsaget af en ny virus, som han fik for nylig«, siger Kelvin Kai-Wang To, klinisk mikrobiolog ved University of Hongkong.

Sår tvivl om vacciners effektivitet

Sagen vækker ifølge The New York Times bekymring – ikke mindst fordi den sætter spørgsmålstegn ved vacciners effektivitet over for virussen.

Man kan også få skoldkopper to gange

Spørger man Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet, er der dog tale om et anekdotisk tilfælde.

»Man kan også få skoldkopper to gange«, siger han.

Søren Riis Paludan mener ikke, at tilfældet er overraskende. Han siger, at man stadig ikke har fået svar på, hvor meget bedre eller længere man er beskyttet mod coronavirus, hvis man allerede har været smittet én gang.

Ifølge The New York Times kan sagen dog indikere, at immunitet over for virussen hos nogle mennesker kun varer nogle få måneder.

»Mange tror, at raskmeldte covid-19-patienter er immune over for virusset, fordi de fleste har udviklet antistoffer. Men der er beviser på, at nogle patienters antistof-niveauer aftager efter nogle få måneder«, hedder det i rapporten fra forskerne i Hongkong.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere