0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Trump vil ikke garantere fredelig magtoverdragelse

Det kommende præsidentvalg er en »katastrofe«, siger Trump, der igen sår tvivl om brevstemmer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Det kommende præsidentvalg er en »katastrofe«, siger Trump, der igen sår tvivl om brevstemmer.

Internationalt

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke give garantier for, at der vil ske en fredelig overdragelse af magten, hvis han taber præsidentvalget 3. november.

»Vi må se, hvad der sker«, siger Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Det var svar på et spørgsmål fra en journalist, der ifølge nyhedsbureauerne Reuters og dpa spurgte, om Trump vil garantere en fredelig magtoverdragelse, hvis han taber valget.

Trump har flere gange sået tvivl om, hvorvidt valget vil være retfærdigt. Han har ytret mange bekymringer om brevstemmer.

På grund af coronapandemien ventes en stor del af vælgerne at stemme per brev. Det er også noget, som Demokraterne har opfordret til.

Afstemningen er en »katastrofe«

Det er en »en katastrofe«, siger Trump.

»I ved, at jeg har klaget meget kraftigt over afstemningen. Afstemningen er en katastrofe«, siger Trump på pressemødet.

»Der vil ærlig talt ikke være en overdragelse, der vil være en fortsættelse«, siger han ifølge Huffington Post.

Der er ikke beviser for, at brevstemning medfører en højere risiko for uregelmæssigheder, som Trump har hævdet gentagne gange.

Han har også tidligere hævdet, at den eneste måde, Demokraterne kan vinde valget, er ’ved at snyde’.

Præsidenten har tidligere afvist at svare på, om han vil anerkende valgresultatet, hvis han skulle tabe til Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden.

I juli sagde han i et interview med tv-stationen Fox News, at han ’vil se’, om han vil acceptere valgresultatet, når det foreligger.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere