0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Armenien: Tyrkiet har nedskudt armensk kampfly

Russisk medie skriver, at det tyrkiske F-16-fly nedskød det armenske Su-25-fly fra Aserbajdsjans territorium.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

En soldat fra Karabakhs hær affyrer en kanon.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Armeniens forsvarsministerium siger ifølge det russiske nyhedsbureau RIA, at et tyrkisk kampfly har nedskudt et armensk kampfly. Den melding bliver imidlertid afvist af både Aserbajdsjan og Tyrkiet.

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at det tyrkiske F-16-fly nedskød det armenske Su-25-fly fra Aserbajdsjans territorium. Piloten meldes dræbt.

I Aserbajdsjan afviser forsvarsministeriet beretningen.

Også talsmænd for Tyrkiets regering afviser rapporten.

Kommunikationschef hos det tyrkiske præsidentkontor, Fahrettin Altun, kalder rapporten for et 'armensk propagandatrick'.

»Armenien burde foretage en tilbagetrækning fra de territorier, som det har besat, i stedet for at give sig af med billige propagandatricks«, siger han.

Men forud for meldingerne om nedskydningen havde en talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentaget, at det tyrkiske militær 'er fuldstændigt parat' til at hjælpe Aserbajdsjan med at tilbageerobre enklaven Nagorno-Karabakh.

FN's Sikkerhedsråd mødes senere tirsdag for at drøfte krisen.

Aserbajdsjan siger samtidig, at armenske enheder har dræbt mindst 12 civile og såret 35 andre i Aserbajdsjan.

Der udbrød kampe i weekenden mellem Aserbajdsjan og Armenien om den omstridte bjergregion Nagorno-Karabakh.

Området ligger i Aserbajdsjan og er kontrolleret af armenske separatister, men internationalt er området anerkendt som en del af Aserbajdsjan.

Konflikten i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år. Nagorno-Karabakh er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991.

Løsrivelsen udløste en krig i 1990'erne. Der blev indgået en våbenhvile i 1994, men konflikten har siden skabt mange stærke spændinger. Også mellem Rusland og Tyrkiet.

Armenien støttes af Rusland, mens Aserbajdsjan støttes af Tyrkiet.

Den armenske premierminister opfordrede søndag det internationale samfund til at sikre, at Tyrkiet ikke involverer sig i konflikten.

To militærhelikoptere fra Aserbajdsjan blev skudt ned i weekenden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts