0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Omstridt brexitlov er godkendt i Underhuset i London

Lovforslag, som har mødt voldsom modstand i Bruxelles, blev godkendt med 340 stemmer mod 256.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Underhuset i det britiske parlament har tirsdag aften godkendt et lovforslag, der tilsidesætter dele af briternes skilsmisseaftale med EU.

Forslaget har mødt voldsom modstand i Bruxelles. Det blev godkendt med 340 stemmer mod 256.

En del medlemmer af det konservative regeringsparti har også været imod ændringsforslaget. Det bliver nu sendt over til Overhuset, før det kan blive endeligt vedtaget.

Premierminister Boris Johnson siger, at han ønsker at oprette et 'sikkerhedsnet', der giver ham magt til at forhindre, at Nordirland har et andet toldsystem end det øvrige Storbritannien efter brexit.

Men EU-ledere har afvist dette som 'spin'. De har advaret Johnson om, at han skal overholde de forpligtelser, som han selv har indgået i brexitaftalen fra sidste år.

Regeringen indrømmer, at det strider mod international lov

Den britiske regering har indrømmet, at lovforslaget er i strid med international lov. Johnson kalder det en form for forsikring, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale om det fremtidige forhold.

I brexitaftalen er der et afsnit, der sikrer en åben grænse mellem Nordirland og EU-landet Irland for at bevare fredsaftalen for Nordirland.

Når Storbritannien forlader EU, bliver denne grænse den eneste grænse mellem Storbritannien og EU.

I aftalen ønsker EU at sikre sig, at grænsen mellem Nordirland og Irland ikke bruges som en bagdør til at kanalisere ikke-tolddeklarerede produkter ind i EU fra resten af Storbritannien.

I USA har den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden advaret Storbritannien om, at det må respektere fredsaftalen i Nordirland. I modsat fald vil briterne ikke kunne få en handelsaftale med amerikanerne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts