0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Australien vil lukke grænserne til slutningen af 2021

Internationale turister og studerende ser ikke ud til at kunne rejse til Australien før slutningen af 2021.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Loren Elliott/Ritzau Scanpix
Foto: Loren Elliott/Ritzau Scanpix

En mand vandrer forbi en forretning i Sydney. En by, mange turister måske ikke kan opleve inden slutningen af 2021.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grænserne til Australien kommer formentlig til at være lukkede indtil slutningen af næste år.

Det siger Australiens finansminister, Josh Frydenberg, i en tale ifølge The Guardian.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at den australske regering tirsdag fremlagde statsbudgettet for det kommende år.

Frydenberg siger i talen, at der i budgettet er taget højde for, at Australiens grænser vil forblive lukkede for internationale turister og studerende indtil slutningen af 2021.

»Herefter vil de gradvist få lov at vende tilbage«, siger han.

Finansministeren tilføjer, at regeringen på det tidspunkt forventer at have adgang til en vaccine mod coronavirus.

Enkelte undtagelser

Grænselukningen vil gælde for alle lande med enkelte undtagelser.

Regeringen håber således at få vedtaget en såkaldt 'rejseboble' med New Zealand i slutningen af oktober.

Boblen vil tillade newzealandske statsborgere at rejse til udvalgte delstater i Australien.

Australiere vil i første omgang ikke få mulighed for at tage turen den anden vej, men regeringen håber, at det vil være muligt i slutningen af året.

Ifølge det britiske medie Evening Standard sagde Australiens premierminister, Scott Morrison, onsdag, at han ikke har travlt med at åbne landets grænser.

Her pegede han på, at regeringen går 'meget forsigtigt frem', efter at Australien i juni, juli og august oplevede nye, store virusudbrud i delstaten Victoria.

På grund af udmeldingerne fra den australske regering oplyste Etihad Airways samme dag ifølge The Guardian, at flyselskabet stopper alle sine ruter til den australske storby Brisbane.

Det skyldes ifølge en talsmand for selskabet, at flyruten til byen ikke længere er kommercielt bæredygtig.

Australiens grænser har været lukket siden marts. Landet registrerede sit første tilfælde med coronavirus i slutningen af januar.

ritzau