0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israelsk luftangreb mod militære mål dræber ti i Syrien

Israel har onsdag angrebet militære mål i Syrien, efter at landet har fundet sprængladninger nær grænsen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et israelsk luftangreb i Syrien har tidligt onsdag lokal tid kostet ti soldater livet.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der følger situationen i landet tæt. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sohr er tre soldater fra det syriske luftvåben og fem udenlandske soldater fra allierede styrker blandt de dræbte.

Israels forsvar oplyser i en meddelelse, at hæren onsdag har udført luftangreb mod syriske og iranske mål i Syrien.

Forsvaret siger i meddelelsen, at der er tale om et gengældelsesangreb, efter at Israels militær har fundet sprængladninger langs landets nordlige grænse ved Golanhøjderne.

»I går (tirsdag, red.) fandt israelske forsvarstropper improviserede sprængladninger. De var placeret af et syrisk hold ledet af iranske styrker«, skriver forsvaret og tilføjer:

»Som modsvar har jagerfly i løbet af natten angrebet militære mål, som tilhører den iranske Quds-styrke og Syriens Bevæbnede Styrker«.

Anerkender sjældent angreb

Israels forsvar meddeler, at syriske antiluftskytsstillinger, militærbaser og lagerbygninger er blevet ramt.

I meddelelsen oplyses det også, at Israel holder styret i Syrien ansvarlig for ’alle aktiviteter på syrisk jord’.

Syriens statslige nyhedsbureau Sana oplyser onsdag, at syrisk luftvåben har opfanget ’israelsk aggression’ i luftrummet over hovedstaden Damaskus. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel har udført hundredvis af luft- og missilangreb mod Syrien, siden borgerkrigen i landet brød ud i 2011.

Landet anerkender sjældent enkelte angreb. Men når det sker, er meldingen, at angrebene er et modsvar på angreb mod israelsk territorium.

Den iranske Quds-styrke har spillet en nøglerolle i forhold til at lede militser, som har kæmpet på præsident Bashar al-Assads side under borgerkrigen i Syrien.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere