0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Britiske eksperter fastslår hurtig spredning af covid-variant - påvist ni gange i Danmark

Seruminstituttet i Danmark anser varianten N501Y for ikke alvorlig. Men regering i London overvejer handling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Englands øverste medicinske ansvarlige, Chris Whitty, siger, at covid-19-variant kan sprede sig hurtigere.

Internationalt

En variant af covid-19, der er spottet i Storbritannien, kan sprede sig hurtigere. Og der er sat et hastearbejde i gang for at kunne bekræfte, at det ikke medfører en højere dødelighed.

Det siger Englands øverste medicinske ansvarlige, Chris Whitty, ifølge Reuters.

Der er tale om varianten N501Y, som er blevet påvist ni gange i Danmark. Intet tyder på, at den er alvorlig, har det tidligere lydt fra Statens Seruminstitut.

»Som meddelt mandag har Storbritannien identificeret en variant af covid-19 gennem genom-overvågningen i Englands offentlige sundhedssystem«, lyder det i en erklæring fra Whitty.

Der har været en særlig hurtig spredning i det sydøstlige England. Derfor konkluderer en særlig virusgruppe, Nervtag, at ’den nye variant kan sprede sig hurtigere’, skriver Whitty videre.

Premierminister Boris Johnson har indkaldt en række ministre lørdag. De drøfter, om man hurtigt skal skride til handling, efter det er konstateret, at varianten spreder sig hurtigere.

Whitty siger, at der ikke lige nu er beviser på, at N501Y medfører en højere dødelighed.

Ifølge BBC ventes Boris Johnson at præsentere en række nye og skrappe tiltag, når han holder pressemøde klokken 17 dansk tid.

Kilder siger til tv-stationen, at Johnson vil indføre et nyt ’niveau fire’ i det britiske system, der i dag består af tre niveauer.

I niveau fire, der ifølge BBC’s kilder skal gælde i London og det sydøstlige England, vil landets skrappeste restriktioner gælde.

ritzau