0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lokalt vagtværn i Nigeria redder over 100 bortførte børn

113 bortførte børn i det nordlige Nigeria er reddet efter skudkamp mellem vagtværn og bande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Afolabi Sotunde/Ritzau Scanpix
Foto: Afolabi Sotunde/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lokale vagtværn har søndag befriet over 100 børn, der har været bortført af en kriminel bande i delstaten Katsina i det nordlige Nigeria.

Det skete efter en skudkamp mellem de to parter, oplyser politiet.

Lokale borgere siger, at i alt 113 børn er reddet under aktionen. Politiet sagde tidligere, at det drejede sig om 80 børn.

Det kommer, knap to dage efter at det i samme område lykkedes at få frigivet 344 skolebørn, der blev bortført fra deres kostskole af kriminelle.

De 113 børn blev bortført lørdag, da de var på vej hjem til deres landsby Mashuta. De havde lige forinden deltaget i en religiøs højtidelighed, oplyser en talsmand for politiet.

Er ved at blive kørt væk fra bushen

Da nyheden spredte sig i området, at børnene var blevet bortført, blev lokale beboere og vagtværn mobiliseret for at forfølge bortførerne, oplyser Abdullahi Sada, der leder et af vagtværnene.

Han fortæller, at det drejer sig om kvægdrivere fra fulanifolket.

»Vi belejrede det område, hvor vi vidste, at de holdt børnene, og vi tog også nogle af fulani-bosættelserne i området som gidsel. Vi advarede om, at hvis der skete noget med vores børn, så ville ingen fulani i fremtiden kunne bo i området«, siger Sada.

»De frigav i morges 60 børn cirka klokken tre, og her til morgen ringede de og sagde, at de havde frigivet de tilbageblevne 53, som nu er ved at blive kørt væk fra bushen«, beretter han.

ritzau

Læs mere:

Annonce