0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Underhuset tager stilling til aftale med EU 30. december

Aftale mellem briterne og EU ventes at blive godkendt i Underhuset, der er indkaldt på årets næstsidste dag.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Underhuset i det britiske parlament i London skal den 30. december stemme om den aftale, som Storbritannien og EU torsdag har indgået på handelsområdet om det fremtidige forhold mellem parterne.

Det oplyser Underhuset i et tweet.

»Formanden for Underhuset har på anmodning fra regeringen indvilget i at genindkalde Huset klokken 9.30 den 30. december, så medlemmerne kan debattere aftalen og vedtage den som del af det britiske lovværk«.

Den 31. december slutter den overgangsperiode, som begyndte, da Storbritannien forlod EU den 31. januar i år.

Ifølge britiske medier forventes det, at premierminister Boris Johnson i Underhuset får det nødvendige flertal for aftalen, der faldt på plads torsdag eftermiddag.

Ikke som lovet

Den konservative Johnson har flertal i Underhuset, og desuden oplyser oppositionspartiet Labour, at det vil støtte op om aftalen, selv om den ifølge partiets formand, Keir Starmer, ikke er optimal for Storbritannien.

»Det her er ikke den aftale, som regeringen lovede. Langtfra«, siger Starmer på et pressemøde torsdag ifølge BBC og tilføjer:

»Når aftalen fremsætte i parlamentet, vi Labour acceptere den og stemme for den. Det vil ikke være troværdigt for Labour at stille sig ud på sidelinjen i et spørgsmål af så stor betydning for nationen«.

Ifølge Starmer skyldes opbakningen dog udelukkende, at aftalen er bedre end alternativet - et brud med EU den 31. december uden en aftale, som ville forværre de økonomiske konsekvenser af skilsmissen fra EU.

»Det er en tynd aftale. Det sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af britisk fremstillingsindustri, vores finansielle sektor, kreative sektorer eller arbejdstageres rettigheder«.

Med den lovede støtte fra Labour vil Boris Johnson kunne få aftalen godkendt i Underhuset, selv om de medlemmer af hans eget parti, som har argumenteret for et mere markant brud med EU, skulle stemme imod, skriver nyhedsbureauet AFP.

Europa-Parlamentet skal også stemme om aftalen, men det ventes først af ske i løbet af januar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter