0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina overhaler USA's økonomi før tid på grund af pandemi

Kina ser ud til at overtage tronen som verdens største økonomi fem år før tid i 2028, viser ny rapport.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Str/Ritzau Scanpix
Foto: Str/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På grund af coronapandemien kommer Kina til at overhale USA som verdens største økonomi allerede i 2028. Det er fem år tidligere end forventet.

Det skriver det amerikanske analysebureau Centre for Economics and Business Research (CEBR) i en årlig rapport, der bliver offentliggjort lørdag.

Ifølge CEBR skyldes det især, at de to nationer er kommet sig vidt forskelligt under pandemien.

»I lang tid har det overordnede tema i global økonomi været den økonomiske og bløde magtkamp mellem USA og Kina«.

»Covid-19-pandemien og den tilhørende økonomiske nedtur har i den grad tippet denne rivalisering i Kinas favør«, skriver CEBR i rapporten.

CEBR skriver, at Kinas ’dygtige håndtering af pandemien’ med en hård og tidlig nedlukning har betydet, at Kinas relative økonomiske udsigter har forbedret sig sammenlignet med Vesten.

Det er også blevet hjulpet af, at flere vestlige lande er blevet ramt hårdt på den langsigtede vækst.

Markant større vækst end i USA

Kinas økonomi står således til at vokse med 5,7 procent i gennemsnit fra 2021 til 2025 og med 4,5 procent om året fra 2026 til 2030.

Det er markant mere end USA, selv om landets økonomi forventes at komme stærkt igen, når pandemien er slut.

USA’s økonomiske vækst ser således ud til at falde til 1,9 procent om året fra 2022 til 2024, inden den falder yderligere til 1,6 procent efter det.

Ifølge CEBR forbliver Japan verdens tredjestørste økonomi målt i dollar indtil begyndelsen af 2030’erne, hvor landet forventes at blive overhalet af Indien. Det vil samtidig skubbe Tyskland ned fra en fjerde- til en femteplads.

CEBR vurderer også i sin rapport, at coronapandemiens påvirkning på den globale økonomi de kommende år generelt vil vise sig ved højere inflation og ikke ved lavere vækst.

»Vi kommer til at se en økonomisk cyklus med stigende rentesatser i midten af 2020’erne. Det vil blive en udfordring for regeringer, der har taget massive lån for at finansiere deres håndtering af coronakrisen«, står der i rapporten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter