0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Endnu en person er fundet død efter jordskred i Norge

Fem personer er nu fundet omkommet efter jordskred i den norske ny Ask. Lige så mange er fortsat savnet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tor Erik Schroeder/Ritzau Scanpix
Foto: Tor Erik Schroeder/Ritzau Scanpix

Redningsarbejdere gennemsøger området i den norske by Ask for overlevende efter jordskreddet, som nu har kostet fem mennesker livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Endnu en person er fundet omkommet efter onsdagens jordskred i den norske by Ask nord for Oslo, oplyser politiet til det norske medie NRK, skriver nyhedsbureauet NTB. Personen blev fundet lidt før klokken 06 søndag morgen af redningsarbejdere.

Dermed er i alt fem personer nu fundet omkommet efter jordskreddet. En blev fundet fredag, mens tre blev fundet lørdag, og en er altså blevet fundet søndag.

Politiet har indtil videre kun delt oplysninger om den ene af de omkomne. Det drejer sig om en 31-årig mand, som blev fundet lørdag. Navnet på manden er offentliggjort af politiet, og de pårørende er underrettet. Fem personer er fortsat meldt savnet efter jordskreddet.

Politiet fik første melding om jordskreddet klokken 03.59 natten til onsdag. Politi, brandvæsen og øvrigt beredskab har siden arbejdet i døgndrift for at finde overlevende. Situationen i området gør dog redningsarbejdet svært. Det er stadig farligt at opholde sig i skredområdet, hvor forholdene beskrives som ustabile.

Redningsmandskabet har blandt andet taget helikoptere, droner, hundepatruljer og varmesøgende kameraer i brug for at finde frem til personer, der er blevet begravet i jordskreddet.

Jordskreddet er sket i et område med en særlig type lerjord, som findes i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Når den type ler bliver overbelastet, kan der forekomme jordskred, som tilfældet er i Ask.

Ask er en lille by i kommunen Gjerdrum. Over 1.000 personer er siden jordskreddet blevet evakueret i kommunen. Blandt andet skulle et sygehus med coronapatienter evakueres.

Opdateres ...

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter