0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden beskrev ham for to år siden som en »fysisk og følelsesmæssig klon« af Trump. Nu praler Boris Johnson af sin samtale med USA's præsident

Joe Biden og Boris Johnson har haft deres første telefonsamtale, efter at Biden er blevet præsident i USA, og er blevet enige om at styrke båndene imellem de to lande, potentielt med en ny handelsaftale efter brexit.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Downing Street Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Downing Street Handout/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Båndene mellem USA og Storbritannien skal styrkes. Det har den nye amerikanske præsident, Joe Biden, og den britiske premierminister, Boris Johnson, lovet hinanden i deres første telefonsamtale, efter at Biden blev indsat onsdag, oplyser den britiske regering i en erklæring lørdag aften efter opkaldet.

Coronavacciner, menneskerettigheder, samarbejde i Nato og håndteringen af klimaforandringerne var nogle af emnerne under samtalen. Efter samtalen har Boris Johnson lagt et billede af sig selv på Twitter, hvor han står med foldede ærmer og med telefonrøret i den ene hånd, mens han griner.

»Fantastisk at tale med præsident Joe Biden i aften. Jeg ser frem til at styrke den langsigtede alliance mellem vores to lande, når det gælder en grøn og bæredygtig heling fra coronapandemien«, skriver Johnson.

Forhold har været anstrengt

Forholdet mellem Johnson og Biden lader dermed til at være tøet en smule op, efter at der har været relativ kold luft mellem de to statsledere. I 2019 kaldte Biden for eksempel Johnson for en »fysisk og følelsesmæssig klon« af den nu tidligere præsident Donald Trump. Biden har også flere gange været kritisk over for Johnsons brexit-politik.

Men i erklæringen fra Downing Street hedder det, at lederne »diskuterede fordelene ved en potentielt frihandelsaftale mellem de to nationer«, nu hvor briterne ikke længere er en del af EU.

Johnson sagde, at han havde til hensigt at løse aktuelle handelsspørgsmål »så hurtigt som muligt«. De to ledere sagde også, at de håber at mødes snart.

Det Hvide Hus har i en erklæring efter samtalen skrevet, at de to nationer har en række fælles udfordringer, der tæller bekæmpelse af klimaforandringer, coronapandemien og at sikre global sundhed. Lederne blev også enige om de »væsentlige udfordringer verden står over for under pandemien«.

USA har registreret flest coronarelaterede dødsfald i verden, mens Storbritannien har det højeste antal dødsfald blandt lande i Europa.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter