0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Skotsk leder søger ny opbakning til uafhængigt Skotland

Hvis parlamentsvalg i Skotland i maj går vores vej, så er vejen banet for ny folkeafstemning, siger førsteminister Nicola Sturgeon.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
Foto: Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at det er hendes agt at gennemføre en folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien, selv om den britiske premierminister, Boris Johnson, er helt afvisende.

En ny meningsmåling viser, at der er flertal for skotsk uafhængighed i befolkningen, og hvis Sturgeons parti, Skotlands Nationalparti, får stærk opbakning ved parlamentsvalget i Skotland i maj, så vil hun gå efter en ny folkeafstemning, siger hun til BBC:

»Jeg ønsker at få en legal folkeafstemning. Det er det, jeg vil søge at få bemyndigelse til hos det skotske folk i maj, og hvis de giver mig den bemyndigelse, så er det, hvad jeg agter at gøre«.

Skotland havde en folkeafstemning i 2014 om uafhængighed. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union. Sturgeon mener dog, at situationen i dag er radikalt anderledes. Dengang var antagelsen, at Storbritannien fortsat ville være en del af EU. Det holdt kun kort, for en britisk folkeafstemning i 2016 endte med et ja til at forlade EU.

I Skotland sagde et stort flertal dengang dog ja til at forblive i EU.

»Meningsmålingerne viser, at et flertal af folk i Skotland ønsker uafhængighed«, siger Sturgeon.

En ny meningsmåling for avisen Sunday Times viser, at 49 procent af Skotlands vælgere vil stemme for uafhængighed ved en folkeafstemning, mens 44 procent er imod. Samtidig forudser avisen, at Sturgeons parti vil vinde en »jordskredssejr« ved valget i maj.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter