0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Japansk kvinde gemte sin døde mor i fryser i ti år

Datter frygtede at blive smidt ud af den lejlighed, hun delte med sin mor, så hun skjulte liget i årevis.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frygt for at blive sat på gaden fik en japansk kvinde til at skjule liget af sin mor i en fryser i sin lejlighed i ti år.

Det har kvinden forklaret til politiet, skriver japanske medier lørdag.

Den 48-årige kvinde boede sammen med sin mor. Da hun for ti år siden fandt sin mor død, skjulte hun liget af frygt for at blive smidt ud af den lejlighed, de delte. Det har kilder i politiet oplyst til japanske medier.

Det var morens navn der stod på lejekontrakten til den almennyttige lejlighed, de delte i hovedstaden Tokyo.

I midten af denne måned endte datteren alligevel med at blive sat på gaden, fordi hun ikke havde betalt husleje.

Da rengøringsfolk kom ind i lejligheden for at gøre den klar til næste lejer, fandt de liget af moren i en dybfryser, der var skjult i et skab.

Det førte til, at den 48-årige datter fredag blev anholdt på et hotel i byen Chiba, der ligger tæt ved Tokyo.

Der er foretaget et ligsyn, der ikke har kunnet fastslå, hvornår moren er død, eller hvad dødsårsagen var. Men der var ikke synlige skader på det frosne lig.

Moren menes at have været omkring 60 år, da hun døde.

Den 48-årige datter er nu fængslet for at have skjult liget af sin mor. Men hun er ikke mistænkt for at stå bag morens død.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter