0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rapport: Saudisk kronprins godkendte drab på journalist

USA udpeger kronprins Mohammad bin Salman som manden bag drab på journalist Jamal Khashoggi, skriver Reuters.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohammed Al-shaikh, Oscar Del Po/Ritzau Scanpix
Foto: Mohammed Al-shaikh, Oscar Del Po/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammad bin Salman, godkendte en plan om at fange eller dræbe journalist Jamal Khashoggi.

Han har sandsynligvis også beordret drabet.

Det fremgår af en rapport fra amerikanske efterretningstjenester, som Det Hvide Hus fredag har offentliggjort.

Set i lyset af kronprinsens store indflydelse i Saudi-Arabien er det ’højst usandsynligt’, at drabet kunne have fundet sted, uden at han havde godkendt det, lyder det i rapporten.

Drabet stemmer overens med ’kronprinsens støtte til at bruge voldelige tiltag for at gøre kritikere i udlandet tavse’, hedder det videre.

Khashoggi, der var saudiarabisk statsborger bosat i USA, havde skrevet kritisk om den måde, som kronprinsen og kong Salman forvaltede deres magt i Saudi-Arabien. Han skrev blandt andet for Washington Post.

Trump afviste at offentliggøre rapport

Khashoggi blev slået ihjel på Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske storby Istanbul i oktober 2018.

Inde på konsulatet ventede en saudiarabisk henrettelsesgruppe på ham.

De kvalte ham og skar ham siden i stykker, har den tyrkiske efterretningstjeneste beskrevet.

Tidligere præsident Donald Trump har afvist at offentliggøre den rapport, som Det Hvide Hus nu har lagt frem.

Rapportens konklusioner har været fremme i medierne i de seneste dage.

Offentliggørelsen af rapporten er det seneste forsøg fra USA’s præsident, Joe Biden, på at få ryddet op i forholdet til Saudi-Arabien.

Den saudiarabiske regering har afvist, at kronprinsen - der reelt er landets leder - var involveret i drabet.

Biden vil ’om-kalibrere’ forholdet

Den olierige nation er en af USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten. Men ifølge Biden blev forholdet mellem de to nationer til tider lidt for hyggeligt under den tidligere præsident.

Trump kritiserede sjældent Saudi-Arabien for landets menneskerettighedshistorik, krigsførelse i Yemen og andre problemer.

Derfor arbejder Biden på at få kontakten med kongedømmet tilbage til et andet niveau. Det skal ’om-kalibreres’, har han sagt.

Biden talte torsdag i telefon med Saudi-Arabiens 85-årige kong Salman.

Den 35-årige Mohammad bin Salman har på mange områder allerede overtaget ledelsen af landet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter