0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN fordømmer blodsudgydelser i Myanmar

Samme dag, som militæret i Myanmar lovede at beskytte folket, blev mindst 91 demonstranter dræbt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

FN og USA fordømmer lørdag på det kraftigste militærstyret i Myanmar, efter at et stort antal personer lørdag blev dræbt af sikkerhedsstyrker på en af de blodigste dage siden militærkuppet 1. februar.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN og USA fordømmer lørdag på det kraftigste militærstyret i Myanmar, efter at et stort antal personer lørdag blev dræbt af sikkerhedsstyrker på en af de blodigste dage siden militærkuppet 1. februar.

FN’s generalsekretær, António Guterres, siger, at drabene på civile samt børn og unge er uacceptable.

»Militærets fortsat hårde kurs er uacceptabel og kræver et fast, forenet og resolut internationalt modsvar«, lyder det i en udtalelse fra Guterres.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, skriver på Twitter, at Myanmars militær har vist sin villighed til at »ofre folkets liv for at tjene de få«.

I en sjælden fælles udtalelse går militærchefer fra et dusin lande - heriblandt Danmark, USA, Storbritannien, Japan og Sydkorea - også sammen om at fordømme blodsudgydelserne.

»Et professionelt militær følger internationale standarder for adfærd og er ansvarligt for at beskytte - ikke skade - folket, det tjener«, skriver militærlederne.

De mange drab lørdag fandt sted, samme dag som militærjuntaen hyldede de væbnede styrker med en stor militærparade.

Paraden blev afholdt på trods af de tiltagende protester og demonstrationer, der fortsætter mod militærkuppet i sidste måned.

Lederen af militærkuppet i Myanmar lovede på dagen, at der vil blive afholdt demokratiske valg, og at ’folket vil blive beskyttet’.

Men da mørket faldt på havde landet altså oplevet en af sine dødeligste dage, siden den demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, blev væltet.

Det er aktivistgruppen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP), der vurderer, at mindst 91 blev dræbt lørdag. Flere lokale medier melder dog om et dødstal så højt som 114.

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, siger, at lørdag var ’et nyt lavpunkt’ for militærjuntaen.

Ifølge AAPP er over 400 personer nu er blevet dræbt, siden militæret tog magten i landet.

Langt flest mænd er blevet dræbt, mens omkring hver tredje var under 24 år.

Også flere børn er blevet fanget i krydsilden. Lørdag blev en 14-årig pige således dræbt i den centrale region Mandalay, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod flere demonstranter.

Samme dag blev en 13-årig dreng dræbt i regionen Sagaing, da han ifølge lokale beboere blev ramt af vildfarne skud.

ritzau