0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rusland: Ny konflikt i Donbass-regionen kan ødelægge Ukraine

Den ukrainske præsident beskylder Moska for at sende et stort antal soldater til hans lands østlige grænse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix
Foto: Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix

Donbass-regionen har været genstand for flere kampe mellem Ukraine og prorussiske militser, siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland advarer om, at en ny konflikt i Donbass kan »ødelægge« Ukraine. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, beskylder samtidig den russiske regering for at sende et stort antal soldater til hans lands østlige grænse til Rusland.

Ubekræftede rapporter på sociale medier viser, hvad der hævdes at være foto og video af russiske kampvogne og pansrede mandskabsvogne samt andet militært udstyr. Billederne er angiveligt taget tæt på Ukraines grænser og tæt på Krimhalvøen. Russerne annekterede Krim fra Ukraine i 2014.

Hvis de påståede russiske aktiviteter bliver bekræftet, er det en alvorlig udfordring for USA. Præsident Joe Biden har i den forløbne uge haft telefonsamtaler med højtstående ukrainere. Det ses som udtryk for offentlig støtte til præsident Volodymyr Zelenskijs regering.

»Der er til dels tale om den sædvanlige taktik, hvor der skrues op og ned for konflikten for at skabe ustabilitet og understrege Ruslands betydning som en nøglespiller«, siger en unavngiven EU-diplomat.

»Vi kan ikke udelukke, at Rusland kalkulerer med en magtdemonstration over for Biden, fordi Moskva finder, at tiden er inde til at spille lidt med musklerne, tilføjer diplomaten.

Gasrørsledning komplicerer konflikt

Rusland og Ukraine har længe beskyldt hinanden for at svigte en fredsaftale for Donbass. Det er en region i det østlige Ukraine, hvor et flertal af befolkningen er prorussisk.

Relationerne mellem Ukraine og Rusland er samtidig forværret af striden omkring gasrørledningen Nord Stream 2 i Tyskland. USA ønsker med støtte fra Ukraine, at projektet opgives. De frygter, at gasledningen vil gøre Tyskland for afhængigt af Rusland.

Nato udtrykker bekymring over Ruslands militære oprustning nær Ukraines grænser. Ukrainske regeringsstyrker har tidligere kæmpet mod separatistiske ukrainere, som støttes af Rusland. Ukraine anslår, at 14.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten siden 2014.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at det meste af Ukraines militær synes at forstå faren ved »en varm« konflikt i Donbass. Han siger, at de, der vil starte en ny krig, vil ødelægge Ukraine.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter