0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bolsonaros lemfældige håndtering af coronaen får nu konsekvenser

Præsident Jair Bolsonaro har kaldt coronavirus for en ’lille influenza’. Nu skal hans håndtering undersøges.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Adriano Machado/Ritzau Scanpix
Foto: Adriano Machado/Ritzau Scanpix

Jair Bolsonaro har under pandemien opfordret befolkningen til at ignorere krav om mundbind og afstand.

Internationalt

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, langer fredag ud efter en kommende senatsundersøgelse af landets håndtering af coronapandemien.

Senatsundersøgelsen er den hidtil mest alvorlige politiske konsekvens for Bolsonaros tilgang til coronavirusset, som han sammenlignede med »en lille influenza« sidste år.

Det var højesteretsdommer Luis Roberto Barroso, der sent torsdag lokal tid besluttede, at nok senatorer havde stemt for at undersøge regeringens håndtering af pandemien.

»Det er aftalt spil mellem Barroso og de venstreorienterede i Senatet. De vil skade regeringen«, siger Bolsonaro til sine tilhængere fredag lokal tid ude foran sin bopæl.

Han beskylder samtidig dommeren for at være politisk.

Den højreorienterede præsident har under pandemien opfordret befolkningen til at ignorere krav om mundbind og afstand.

Bolsonaro har også kritiseret coronavaccinerne, men har efterfølgende trukket kritikken tilbage.

Han fortsætter også med at angribe guvernører, der indfører nedlukninger i brasilianske delstater. Præsidenten beskylder dem for at dræbe flere med disse begrænsninger, end virusset dræber i sig selv.

Siden pandemiens begyndelse har det sydamerikanske land med 211 millioner indbyggere registreret mere end 345.000 coronarelaterede dødsfald. Kun USA har registreret flere i absolutte tal.

I forhold til indbyggertal ligger Brasilien nummer 15 over lande med flest døde, viser tal fra ourworldindata.com.

Hver fjerde dødsfald er brasiliansk

Situationen i Brasilien er så slem, at landet i denne uge tegnede sig for hvert fjerde dødsfald med covid-19 på verdensplan.

Samtidig har en ny bølge af virusset overvældet landets hospitaler.

Tre ud af fire privathospitaler svarer i en undersøgelse blandt 88 hospitaler, at de om en uge eller kortere tid løber tør for forsyninger til behandling af covid-19-patienter. Det gælder blandt andet ilt og bedøvelse.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere