0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politifolk stopper efter nyt dødeligt politiskyderi i Minnesota

Betjent, der var skyld i sort mands død nær Minneapolis, og hendes chef har indgivet afskedsansøgninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En betjent, der søndag skød en 20-årig sort mand i Minnesota nær byen Minneapolis i USA, samt betjentens chef har indgivet deres afskedsansøgninger.

Det oplyser borgmesteren i byen Brooklyn Center tirsdag ifølge Reuters. Bystyret var forinden blevet enige om, at den kvindelige betjent samt hendes chef burde afskediges.

»Jeg håber, at det vil skabe ro i lokalsamfundet. Vi vil sende et budskab til befolkningen om, at vi tager den her situation alvorligt«, siger borgmester Mike Elliott.

Borgmesteren tilføjer, at han endnu ikke har accepteret betjentens opsigelse. Dermed har han mulighed for at fyre hende. Det kan få indflydelse på hendes pension samt mulighed for at finde et nyt arbejde som betjent.

Den 20-årige Daunte Wright døde efterfølgende.

Drabet udløste søndag og mandag voldsomme uroligheder i Brooklyn Center, der ligger i udkanten af storbyen Minneapolis.

Politiet affyrede tåregas og gummikugler for at sprede de vrede demonstranter.

Urolighederne spredte sig til Minneapolis, hvilket fik byens borgmester til at indføre et udgangsforbud fra tidligt mandag aften til klokken seks den efterfølgende morgen.

Den nu fratrådte politichef for Brooklyn Center Tim Gannon fortalte på et pressemøde mandag, at betjenten, der altså også har opsagt sin stilling, ved en fejl var kommet til at affyre sin rigtige pistol mod den unge mand i stedet for sin strømpistol.

Gannon oplyste, at Daunte Wright blev stoppet i sin bil af tre betjente for brud på færdselsloven.

Videooptagelser fra hændelsen viser en betjent, som forsøger at give Wright håndjern på ved siden af bilen, før han slipper fri og sætter sig ind i bilen igen.

På det tidspunkt råber en kvindelig betjent, at hun vil ’bruge strømpistolen’ mod ham, men skyder ham med et enkelt skud fra sin rigtige pistol under tumult.

Den tragiske hændelse fandt sted, samtidig med at retssagen mod den tidligere betjent Derek Chauvin, der er anklaget for drab på den sorte mand George Floyd, er i gang i Minneapolis.

Daunte Wright blev skudt cirka 16 kilometer fra det sted, hvor Floyd mistede sit liv i forbindelse med en anholdelse i maj 2020.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter