0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forsvarerens indkaldte læge sår tvivl om anklage: Floyd døde af hjerteanfald

En medicinsk ekspert er uenig med vidner, der siger, at George Floyd døde som følge af betjents handlinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
Foto: Jane Rosenberg/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens flere medicinske eksperter har vurderet, at den sorte amerikaner George Floyd døde af iltmangel, betvivler et nyt vidne onsdag denne påstand i retssagen mod den drabstiltalte politibetjent Derek Chauvin.

Ved domstolen i byen Minneapolis i Minnesota er det blevet Chauvins advokaters tur til at indkalde vidner.

George Floyd døde i forbindelse med en anholdelse i maj sidste år, hvor Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals i over ni minutter.

Men ifølge den medicinske ekspert David Fowler, der var overlæge i Maryland indtil sin pension i 2019, døde Floyd af en hjertesygdom, der fik hans hjerte til at slå uregelmæssigt.

David Fowler siger også i retten, at han mener, at udstødningsgasser fra politibilen, der holdt parkeret i tomgang tæt ved George Floyd, muligvis også bidrog til hans død.

Ved obduktionen af Floyd fandt man blandt andet udstødningsgasser i lungerne.

På spørgsmålet om, hvorfor Chauvin og de andre betjente, der var til stede under anholdelsen sidste år, ikke havde samme gasser i lungerne, sagde Fowler, at deres hoveder var længere væk fra bilen.

Det kunne også være et aldersmæssigt spørgsmål, påpegede han. På tidspunktet for Floyds død var Chauvin 44 år og Floyd 46 år.

Ved vidneafhøringen tilkendegiver David Fowler dog, at Floyd burde have fået øjeblikkelig førstehjælp, da hans hjerte holdt op med at slå under anholdelsen. Fowler tilslutter sig dermed denne del af anklagernes vurdering.

Men anklagemyndigheden mener imidlertid, at det var Chauvins handlinger, der førte til 46-årige Floyds død.

Derek Chauvin risikerer at blive idømt 40 års fængsel, hvis han kendes skyldig i drab. Han nægter sig skyldig i anklagerne.Ud over Chauvin er tre andre betjente sigtet i sagen. Deres retssag kører samlet til august.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter