0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sverige fortsætter med at bruge AstraZeneca-vaccinen

De svenske myndigheder har stadig tillid til AstraZeneca-vaccinen og bruger den fortsat til folk over 65 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dinuka Liyanawatte/Ritzau Scanpix
Foto: Dinuka Liyanawatte/Ritzau Scanpix
Internationalt

De svenske myndigheder vurderer, at AstraZeneca-vaccinen er sikker at bruge til at vaccinere mod coronavirus og fortsætter med at bruge den.

Det fortæller Johan Carlson, der er generaldirektør i Folkhälsomyndigheten, den svenske sundhedsstyrelse, fredag på et pressemøde ifølge norske NTB.

I Sverige er det personer over 65 år, som kan få AstraZeneca-vaccinen.

»Hverken vi eller nogen andre ser risici i det materiale, der eksisterer, og derfor gør vi ligesom resten af verden og fortsætter med at bruge den«, siger Johan Carlson på pressemødet.

Onsdag i denne uge valgte de danske sundhedsmyndigheder at stoppe med brugen af AstraZeneca-vaccinen. Myndighederne kan dog vælge at genoptage brugen af den på et senere tidspunkt.

De danske myndigheder kan dog vælge på et senere tidspunkt at benytte de cirka 200.000 AstraZeneca-vacciner, som Danmark har liggende på køl.

Norge har ikke truffet sin beslutning endnu

I Norge er man også foreløbig stoppet med at bruge vaccinen fra AstraZeneca på grund af flere alvorlige bivirkninger.

Før der kan tages en endelig beslutning, har regeringen brug for flere informationer, fortalte sundhedsminister Bent Høie på et pressemøde torsdag.

Det norske Folkehelseinstituttet (FHI) har anbefalet regeringen, at vaccinen fra AstraZeneca tages ud af vaccinationsprogrammet.

I Sverige er omkring en femtedel af befolkningen foreløbigt blevet vaccineret. Det inkluderer næsten alle de ældre personer, der lever på plejehjem.

Også i Danmark har ældre og personer på plejehjem været blandt dem, der er blevet prioriteret først i vaccinationsindsatsen.

I Danmark er det lidt over en million borgere, der har fået som minimum første af to vaccinationsstik.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere