0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Joe Biden dropper løfte fra valgkampen om flygtninge

Biden har lovet, at USA vil give flere flygtninge adgang end under Trump, men fastholder nu samme antal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tom Brenner/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Joe Biden, har skiftet kurs ved at fastholde antallet af flygtninge, som årligt får lov til at komme ind i landet, på samme rekordlave niveau som under forgængeren Donald Trump.

Og det har udløst vrede fra Bidens demokratiske partifæller, skriver BBC.

For to måneder siden lovede Biden at hæve loftet til 65.500 flygtninge, men fredag har han besluttet at fastholde det på de 15.000, som Trump lagde sig fast på.

Det Hvide Hus har efterfølgende meddelt, at Biden senest 15. maj vil hæve loftet, men nævner ikke til hvor meget.

Demokrater reagerer med vrede

Formanden for udvalget for udenlandske relationer i Senatet, demokraten Bob Menendez, betegner i et brev til Biden 15.000 som et ’rystende lavt’ antal.

»Eftersom vi står over for den største globale flygtningekrise i historien med 29,6 millioner flygtninge spredt ud over verden, er genbosættelse et vigtigt redskab til at yde beskyttelse for dem, der flygter fra forfølgelse«, skriver han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også senator Dick Durbin, der er blandt Demokraternes højest rangerede i Senatet, er skuffet, beretter nyhedsbureauet Reuters.

»Der er ingen grund til at begrænse tallet til 15.000. Sig, at det ikke er sådan, præsident Joe«.

Donald Trump forsøgte i sine fire år som præsident at begrænse antallet af migranter til USA, og det lave antal flygtninge var en af måderne.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter