0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Verden runder tre millioner døde med corona

Det høje globale dødstal afspejler, at der mange steder i verden er store problemer med at holde pandemi nede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miguel Schincariol/Ritzau Scanpix
Foto: Miguel Schincariol/Ritzau Scanpix

Brasilien er et af de hårdt ramte lande. Billedet er fra Sao Paulo i onsdags, hvor en bil holder med kister, der skal lægges i jorden.

Internationalt

Antallet af døde med covid-19 verden over runder tre millioner ifølge Johns Hopkins University i USA.

Det høje antal døde afspejler, at der fortsat mange steder i verden er store problemer med at dæmme op for pandemien.

Det gælder i lande som Brasilien, Indien og Frankrig.

Johns Hopkins University indsamler minutiøst oplysninger om smittede og døde med covid-19. Opgørelsen bruges af mange medier verden over som den mest nøjagtige gengivelse af, hvordan pandemien udvikler sig.

Der har ellers været sat store forhåbninger til, at nye udviklede vacciner mod covid-19 ville sætte en bremse på sygdommen.

Men foreløbig er det kun Israel, der har været i stand til at gennemføre massevaccinationer. Det har her betydet en voldsom opbremsning af nye smittede.

Langt over halvdelen af israelerne er på dette tidspunkt blevet vaccineret. Landet nærmer sig det, som lægerne omtaler som flokimmunitet.

Endnu flere kan have mistet livet

Antallet af døde verden over kan være langt højere, fordi ikke alle lande har sundhedssystemer, der er i stand til at registrere døde med covid-19.

Det officielle dødstal om dagen er globalt cirka 12.000, og i Brasilien alene meldes godt 3000 døde.

Brasilien har været hæmmet af, at læger og videnskaben har ønsket en mere hård nedlukning, mens præsident Jair Bolsonaro i flere perioder har opfodret til at ignorere sygdommen og bedt borgerne om at opføre sig, som de plejer.

I EU har indsatsen med vaccinationer været hæmmet af, at der har været alvorlige anmærkninger til en af de tre vacciner, der er tilgængelige.

Det drejer sig om vaccinen fra det svensk-britiske selskab AstraZeneca, hvor der er mistanke om, at den i sjældne tilfælde kan være skyld i blodpropper, som kan være dødelige.

Danmark har besluttet at tage AstraZeneca helt ud af vaccinationsprogrammet, mens en række lande forbeholder vaccinen til folk over 60 og 65 år.

Ritzau

Annonce

Læs mere