0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rusland: Vi har dræbt op mod 200 militante i luftangreb

Et russisk luftangreb i Syrien har ifølge Ruslands forsvarsministerium kostet op mod 200 militante livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Russiske luftstyrker har dræbt op mod 200 militante i et angreb i Syrien.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax mandag, hvor det citerer Ruslands forsvarsministerium.

Russiske fly ramte angiveligt en base med militante nordøst for Palmyra. Palmyra er en oldtidsby i det centrale Syrien.

Militante fra Islamisk Stat er aktive i området, men det fremgår ikke, om de dræbte personer var tilknyttet bevægelsen.

Flyene ødelagde desuden ammunition, biler samt udstyr, der bruges til at producere sprængstof. Det oplyser forsvarsministeriet.

Alexander Karpov, der er en af Ruslands militære ledere i Syrien, siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at basen blev brugt til at oplære krigere.

»Ifølge efterretningsoplysninger oprettede militante en camoufleret base nær Palmyra for at oplære kampenheder, før de blev sendt ud for at gennemføre terrorangreb i forskellige dele af landet, og for at fremstille sprængstoffer«, siger han.

Omkring 24 ladvogne med maskingeværer påmonteret blev ødelagt under luftangrebet.

Militante grupper planlægger ifølge Karpov angreb mod regeringsinstitutioner i store byer forud for et præsidentvalg i Syrien med den hensigt at ’destabilisere situationen’.

»Terrorister bliver trænet i lejre, der er placeret i områder, som de syriske myndigheder ikke har kontrol over. Inklusive i den USA-kontrollerede zone al-Tanf«, siger han til Tass.

De russiske oplysninger om angrebet er ikke bekræftet fra anden side.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter