0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden venter varige spændinger i forhold til Xi og Putin

USA’s præsident vil samarbejde, hvor det er muligt, men strategien er ikke som normalt at mindske spændinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nye amerikanske administration under præsident Joe Biden beskylder Kina for folkedrab, men samarbejder med Beijing om at bekæmpe klimaforandringer. Samtidig holder USA topmøde med Rusland, mens der indføres nye hårde sanktioner mod russerne.

Det er en strategi, som ikke går ud på at mindske spændinger, men som søger samarbejde, hvor det er muligt, og først og fremmest på klimaområdet, siger en regeringstalsmand og politiske iagttagere i Washington.

»Klimaet er vor fremtid«, siger Bidens udenrigsminister, Anthony Blinken, som i en tale mandag understregede, at intet lands indsats på klimatopmødet kan tjene som en undskyldning for dårlig opførsel.

Mens det som oftest er det erklærede mål i diplomati at mindske spændinger, så er Bidens strategi baseret på en erkendelse af, at relationerne til Kina og Rusland i vidt omfang vil blive ved med at være præget af fjendtlighed, hedder det.

Biden henviste i sidste uge til Den Kolde Krig, da han indførte nye sanktioner mod Rusland og udviste russiske diplomater. Det skete som reaktion på Moskvas påståede indblanding i USA’s valg og et hackerangreb.

»Vi ønsker et stabilt, forudsigeligt forhold«, siger Biden, som har foreslået et topmøde med den russiske præsident, Vladimir Putin, i et neutralt land. Men samtidig opretholder USA et pres på russerne i sagen om behandlingen af den fængslede, sultestrejkende dissident Aleksej Navalnyj.

»I vores lange historie med rivalisering har USA og Rusland altid kunnet finde ud af at håndtere spændinger og forhindre, at de kom ud af kontrol«, siger USA’s præsident.

Bidens forhold til Kina er baseret på en lignende filosofi, som i Det Hvide Hus populært er blevet kaldt at være i stand til at gå og tygge tyggegummi samtidig.

Ryan Hass i tænketanken Brookings Institution siger, at der under Biden er sket et gradvist, men betydningsfuldt skifte i USA’s kurs over for Kina.

»Den ophedede retorik er væk til fordel for konkret samarbejde på afgrænsede områder med fokus på USA’s interesser«, siger han.

Men flere amerikanske Kina-eksperter, deriblandt Heather Conley fra Centeret for Strategiske og Internationale Studier, advarer om, at Rusland og Kina kun støtter kampen mod klimaforandring udadtil, mens de hjemme øger udledningen af CO2.

»I Kina er præsident Xi Jinpings tale om klimabeskyttelse et røgslør over en mere beregnende dagsorden«, skriver Kina-kenderne Andrew Erickson fra USAs flådeuniversitet og Gabriel Collins fra Rice Universitet i et nyligt indlæg i Foreign Affairs.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter