0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Norsk parti vil forlænge abortgrænse til 22 uger

Forslag om at forlænge abortgrænse med ti uger i Norge møder kritik. Jordemødreforening kalder det uklogt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Norge er abortreglerne kommet på den politiske dagsorden.

Her ønsker flere politiske partier nemlig at forlænge grænsen for selvbestemt abort fra 12 uger til mellem 18 og 22 uger.

Som det er i dag i Norge, kan en kvinde få en abort efter uge 12, hvis det bliver godkendt af et såkaldt abortudvalg.

Det er dette udvalg, som partierne Sosialistisk Venstreparti (SV), Arbejderpartiet, Miljøpartiet De Grønne (MDG) og Venstre ønsker at fjerne.

SV ønsker selvbestemt abort indtil uge 22, mens de andre tre partier ønsker det indtil uge 18.

»Det er kvinden selv, der skal afgøre, om en abort skal udføres«, meldte SV ud på et landsmøde i weekenden.

Forslaget har siden mødt en del modvind.

Jordemødreforeningen i Norge mener ikke, at det er en god idé at forlænge grænsen for selvbestemt abort.

»Vi mener, at det er meget uklogt, at SV ønsker at udvide retten til selvbestemt abort til den femte måned af graviditeten«, siger foreningens leder, Hanne Charlotte Schjelderup.

Solberg er klar til diskussion

I henhold til de norske abortregler betragtes et foster som levedygtigt efter den 22. uge af graviditeten.

»Jordemødreforeningen mener, at den nuværende abortlov afbalancerer både fostrets juridiske beskyttelse og morens ret til selvbestemmelse på en fornuftig måde«, siger Schjelderup.

Den norske statsminister, Erna Solberg, mener, den nuværende abortlov er god, men hun åbner samtidig for at diskutere reglerne om abortudvalget.

»Du kan godt diskutere, om abortudvalget fungerer, som det er. Men at fjerne denne juridiske beskyttelse af det ufødte liv, synes jeg er lidt underligt«, siger Erna Solberg.

I Danmark er abortgrænsen 12 uger. Det betyder, at man har ret til at få foretaget en medicinsk eller en kirurgisk abort, hvis man ikke er længere henne i graviditeten end 12 uger.

Efter det tidspunkt kræver det særlig tilladelse at afbryde graviditeten. Det kan for eksempel være, hvis der lægger noget strafbart bag graviditeten, eller hvis barnet er i risiko for at få en psykisk eller fysisk lidelse.

ritzau

Annonce

Læs mere