0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bombe dræber mindst 11 i bus i Afghanistan

I flere uger har Afghanistan været præget af blodige angreb, der har kostet snesevis af mennesker livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bombe i en bus i Afghanistan har mandag kostet mindst 11 mennesker livet og såret snesevis af andre, oplyser myndighederne i Kabul.

Bombeanslaget er det seneste i en række dødelige angreb, efter at amerikanske og andre udenlandske soldater har indledt en endelig tilbagetrækning fra landet.

Kvinder og børn er blandt de dræbte ved eksplosionen i den sydlige provins Zabul, oplyser den lokale guvernørs talsmand, Gul Islam Sial.

Ingen har taget skylden for mandagens angreb.

Taliban meddelte sent søndag, at det vil indføre en tredages våbenhvile i forbindelse med den religiøse højtid Eid al-Fitr senere i denne uge.

Meddelelsen om en våbenhvile kom, to døgn efter at en meget kraftig bombe dræbte mindst 68 mennesker ved en skole. De fleste af de dræbte var piger. Over 165 mennesker blev såret ved eksplosionen.

Taliban afviser at stå bag angreb på skole

I flere uger har Afghanistan været præget af blodige angreb, der har kostet snesevis af mennesker livet.

Angrebene har fundet sted, samtidig med at soldater fra USA og andre Nato-lande er i færd med at trække sig ud af landet.

Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, beskyldte lørdag Taliban for at stå bag angrebet på skolen. Men en talsmand for bevægelsen har afvist at være involveret og har sagt, at Taliban fordømmer ethvert angreb på civile afghanere.

Eksplosionen fandt sted i det shiamuslimske kvarter Dasht-e-Barchi i den vestlige del af Kabul lørdag aften lokal tid.

Shiamuslimer er et religiøst mindretal i Afghanistan. Tidligere har shiamuslimer været mål for militante fra Islamisk Stat, der er en sunnimuslimsk gruppe.

Eid, der markerer afslutningen på fastemåneden, ramadanen, begynder onsdag eller torsdag. Det afhænger af, hvordan månen står på himlen.

Næsten 10.000 Nato-soldater, hvor 2500 er fra USA og 1100 er fra Tyskland, forlader landet inden 11. september. Soldaterne er en del af Natos trænings- og støttemission.


ritzau

Læs mere: