0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

To er dræbt i kollapset skolebyggeri i Belgien

To er døde, flere er alvorligt kvæstet og fire savnet, efter et tag styrtede sammen på byggeplads i Antwerpen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicolas Maeterlinck/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Maeterlinck/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To mennesker er døde i den belgiske havneby Antwerpen, hvor taget på en skolebygning, der er under opførelse, kollapsede. Ni er blevet kvæstet, heraf otte alvorligt. Fire mennesker er savnet, og det er muligt, at de er i live, men er fastklemt i den sammenstyrtede bygning. Det oplyser redningsmandskab til det belgiske nyhedsbureau Belga.

Ulykken skete fredag, hvor liget af en mand blev hentet ud af murbrokkerne. Lørdag morgen er endnu et dødsoffer bjærget.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om de omkomne. Men både de dræbte, sårede og savnede menes at være byggearbejdere.

Redningsmandskab med hunde har natten igennem ledt efter overlevende. Arbejdet fortsætter lørdag i den sammenstyrtede bygning. Flere gange har hundene markeret, at de har fået færten af et menneske under murbrokkerne. Men hver gang har det været et sted, hvor redningsmandskabet ikke på nuværende tidspunkt kan komme ind, rapporterer mediet RTBF.

Eftersøgningen ventes at vare hele lørdagen og muligvis også længere. Det er endnu ikke klart, hvad der fik taget på bygningen til at kollapse. Det byggefirma, der står bag byggeriet af skolen i Antwerpen, siger lørdag, at det endnu er for tidligt at sige noget om årsagen til ulykken.

Opdateres ...

ritzau

Annonce

Læs mere