0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hackergruppe kræver 440 millioner for at stoppe angreb på blandt andet Coop

Hundredvis af virksomheder verden over er blevet lagt ned af hackergruppe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hackergruppe, som står bag it-angreb på hundredvis af selskaber i verden - blandt dem Coop i Sverige - kræver 70 millioner dollar i løsepenge. Det svarer til op mod 440 millioner danske kroner.

Beløbet, som vil udløse en ’hovednøgle’ til alle de ramte firmaer, kræves udbetalt i den virtuelle valuta bitcoin. Kravet er blevet offentliggjort på en blog fra hackergruppen Revil, og det virker ifølge eksperter autentisk.

Det amerikanske forbundspoliti FBI siger, at angrebet er så omfattende, at det ikke er sikkert, at efterforskerne kan arbejde sammen med hvert enkelt af de berørte selskaber.

Omkring 1000 virksomheder kan have været mål for angrebet, som skete op til weekenden, hvor amerikanerne 4. juli fejrede uafhængighedsdagen.

I Sverige er de fleste af Coops butikker lukket som følge af hackerangrebet, som skete fredag aften omkring klokken 18.30. Både de bemandede og ubemandede kasser i dagligvarebutikkerne holdt op med at virke.

Problemerne hidrører fra Visma Esscom. Underleverandøren henviser til den amerikanske softwarevirksomhed Kaseya, som blev udsat for hackerangrebet fredag.

Coop har politianmeldt hackerangrebet søndag, siger Coops pressesekretær, Tarik Belqaid, til nyhedsbureauet TT mandag.

Visma Esscom har siden søndag arbejdet lokalt i butikkerne med at installere de saboterede computerprogrammer på ny.

»Dette lader sig ikke gøre fra centralt hold. Vi har et par hundrede mand, som arbejder døgnet rundt med computer efter computer i forretning efter forretning«, siger Visma Esscoms administrerende direktør, Fabian Mogren.

En del af de 800 Coop-butikker har trods angrebet kunnet holde åbent, fordi de har deres egne systemer eller specialløsninger.

Ud over Coops butikker har angrebet også berørt andre svenske virksomheder. Det er blandt andet det statslige svenske jernbaneselskab SJ og energiselskabet St1 - men i mindre omfang.

Præsident Joe Biden har givet ordre til en grundig efterforskning af hackerangrebet, med særligt henblik på om det har forbindelser til Rusland.

Russiske hackere har tidligere været anklaget for at stå bag en række af angreb, hvor hackere forhindrer brugere og virksomheder adgang til deres egne data og computerprogrammer.

ritzau