0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Letland går i nødretstilstand grundet migranter fra Hviderusland

Hviderusland har tidligere truet med at sende migranter fra krigshærgede lande til sine baltiske nabolande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Letland erklærede tirsdag nødretstilstand i dele af landet på grund af hundredvis af migranter, der har samlet sig langs grænsen til Hviderusland.

Lettiske myndigheder tror, det er bevidst, at Hviderusland sender migranter til grænsen, på samme måde som landet gjorde mod Litauen for nylig.

Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har tidligere truet med at sende migranter fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan og Irak til de baltiske nabolande som gengældelse for sanktioner indført af EU for grove brud på menneskerettigheder.

Den lettiske nødretstilstand gælder i flere regioner i den sydøstlige og sydlige del af landet tæt på den hviderussiske grænse. Den gælder foreløbigt frem til den 10. november, oplyser Letlands regering.

Nødretstilstanden gør det muligt for grænsevagterne at sende migranter, som krydser grænsen ulovligt fra Hviderusland, tilbage. Nødretstilstanden gør det endda muligt for vagterne at bruge magt, hvis det bliver nødvendigt.

Det skriver det baltiske nyhedsbureau BNS.

Overvejer flere sanktioner mod Lukasjenko

Antallet af migranter, der ulovligt har krydset grænsen til Letland, er steget markant på det seneste, og regeringen har indført nødretstilstanden for at kunne reagere hurtigere.

I løbet af de seneste fire dage alene er 283 personer blevet anholdt for at have krydset grænsen ulovligt.

I løbet af de seneste fem måneder er mindst 340 personer blevet anholdt i alt.

EU overvejer at indføre flere sanktioner mod Lukasjenko for at bruge migranterne til politiske formål.

Massedemonstrationerne i Hviderusland sidste år blev udløst af et præsidentvalg i landet 9. august, der i vid udstrækning blev betegnet som svindel.

Aleksandr Lukasjenko blev udnævnt som vinder af valget med opbakning fra 80,1 procent af stemmerne ifølge landets valgkommission. Dermed kunne han fortsætte som præsident for en sjette embedsperiode i træk.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere