To tredje dele af Afghanistan kontrolleres af Taleban, som rykker frem under vestlige soldaters retræte.

Taleban indtager ottende provinshovedstad på seks dage

To tredje dele af Afghanistan kontrolleres af Taleban, som rykker frem under vestlige soldaters retræte. På billedet demonstrerer afghanere i støtte for de afghanske sikkerhedstjeneste, der kæmper mod Taleban, der æder sigmere og mere ind på landet.  Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix
To tredje dele af Afghanistan kontrolleres af Taleban, som rykker frem under vestlige soldaters retræte. På billedet demonstrerer afghanere i støtte for de afghanske sikkerhedstjeneste, der kæmper mod Taleban, der æder sigmere og mere ind på landet. Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mens vestlige styrker vender hjem fra Afghanistan, fortsætter Taleban med at rykke frem.

Onsdag har den militante islamistiske bevægelse således indtaget den ottende provinshovedstad i landet på seks dage.

Efter lange kampe i den nordøstligt beliggende by Faizabad har afghanske regeringsstyrker trukket sig tilbage fra byen.

Det oplyser Jawad Mujadidi, som er medlem af provinsrådet i Badakshan, der er en af Afghanistans 34 provinser.

Biden efter Taleban stormer frem: »Jeg fortryder ikke min beslutning«

Ifølge Mujadidi har Taleban overtaget det meste af provinsen Badakshan.

Siden USA og andre Nato-lande begyndte at trække deres soldater ud af Afghanistan i maj, er den militante gruppe rykket frem over hele landet.

Taleban kontrollerer nu cirka to tredjedele (65 procent) af Afghanistans territorium.

Samtidig med Talebans overtagelse af Faizabad er Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, landet i byen Mazar-i-Sharif for at støtte op om regeringsstyrkernes forsvar af byen.

Stort nederlag for den afghanske regering

Mazar-i-Sharif er en af de største byer i den nordlige del af landet. Går byen tabt, regnes det som et stort nederlag for den afghanske regering.

Mens der kæmpes i Afghanistan, fortsætter forhandlinger mellem de stridende parter samt repræsentanter for USA og andre regeringer i Qatars hovedstad, Doha.

USA’s særlige udsending Zalmay Khalilzad forsøger at skubbe på for at få Taleban til at acceptere en våbenhvile.

»Hvis det nu ikke går godt her, hvordan er reglerne så i jeres land«, spurgte hun. Jeg vævede på politikerdansk. Det er svært at lyve

Men medlemmer af den afghanske regerings delegation i Doha har til Al Jazeera sået tvivl om samtalerne.

Regeringen ønsker således at få klarhed over, om der forhandles seriøst, eller om samtalerne blot holdes kørende, mens Taleban fortsætter sin offensiv.

USA’s præsident, Joe Biden, holdt tirsdag fast i, at det var den rigtige beslutning at trække sig ud af Afghanistan.

»Jeg fortryder ikke min beslutning, sagde Biden om sin ordre om at trække alle amerikanske soldater ud efter omkring 20 års tilstedeværelse i det krigshærgede land.

Deadline for en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning er sat til 31. august.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her