0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sverige evakuerer tolke og andre ansatte ud af Afghanistan

En gruppe afghanske statsborgere, der har tilknytning til Sverige, er lørdag blevet evakueret fra Afghanistan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sverige har lørdag evakueret endnu en gruppe afghanske statsborgere, der har tilknytning til Sverige, fra det Taleban-styrede Afghanistan.

Det oplyser udenrigsminister Ann Linde til det svenske nyhedsbureau TT.

Blandt dem er tidligere ansatte i det svenske forsvar - herunder tolke.

Mange lande har evakueret både egne og afghanske statsborgere, efter at den militante gruppe Taleban i august overtog magten i landet.

Det oplyses lørdag ikke, hvor mange personer Sverige har evakueret. Det fremgår heller ikke, præcis hvor i Afghanistan de er blevet evakueret, eller hvor de skal hen.

»Af sikkerhedsmæssige grunde kan vi ikke oplyse nogen detaljer om, hvordan vores arbejde udføres. Vi arbejder på at hjælpe andre grupper med tilknytning til Sverige med at komme ud af Afghanistan«, skriver Ann Linde.

Taleban overtog magten i Afghanistan 15. august.

Det skete, da gruppen indtog landets hovedstad, Kabul, i kølvandet på at have indtaget en stribe provinsbyer på kort tid.

I dagene efter Talebans indtog udspillede der sig dramatiske scener i blandt andet den internationale lufthavn i Kabul.

Tusindvis af mennesker søgte hen til lufthavnen i et forsøg på at blive evakueret. De frygtede en fremtid under den militante talebanbevægelse.

Taleban har hævdet, at gruppen ikke vil holde landet i lige så stramt et greb, som det var tilfældet, sidst bevægelsen var ved magten. Det var fra 1996 til 2001.

Der har dog alligevel været ubehagelige meldinger fra Afghanistan.

Blandt andet blev fire lig hængt offentligt til skue fra kraner i den vestafghanske by Herat sidst i september.

ritzau

Annonce

Læs mere