0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Islands afgående regering tager en ny tørn

Efter flere ugers forhandlinger efter valget er koalitionen i Island blevet enige om at beholde magten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Islands afgående koalitionsregering meddeler, at den fortsætter regeringssamarbejdet.

Meldingen kommer efter flere ugers forhandlinger oven på parlamentsvalget til Altinget i september.

Aftalen betyder, at Katrin Jakobsdóttir fra partiet Den Grønne Venstrebevægelse fortsætter som statsminister i en flertalsregering.

De to andre partier i koalitionen er det konservative Selvstændighedspartiet og centrumhøjrepartiet Fremskridtspartiet.

Dermed har Island for første gang siden 2003 en regering, der er i stand til at beholde magten efter et parlamentsvalg.

Katrin Jakobsdóttir er ellers blevet kritiseret for den i nogles øjne umage regeringskoalition.

Hendes parti gik også tre mandater tilbage ved valget. Til gengæld gik Fremskridtspartiet frem.

Men Selvstændighedspartiet er fortsat det største af de tre alliancepartnere.

Katrin Jakobsdóttir, at den nye regerings primære fokuspunkter er sundhed og bekæmpelse af klimaforandringer.

Samtidig vil den have øget fokus på statsfinanserne.

Det franske nyhedsbureau AFP har talt med den genudnævnte premierminister. Hun erkender, at det ikke er let at lede de tre partier.

»Det har været meget kompliceret i de seneste fire år. Det vil fortsat være kompliceret«, siger hun.

»Men det er måske også sundt at være nødt til at arbejde med mennesker, som man ikke er enige med alting om«.

Men hun tilføjer, at valgets besked var meget klar.

»Regeringen fik et klart flertal«.

Hendes partis tilbagegang med tre mandater til blot otte får konsekvenser.

Partiet mister det symbolsk vigtige miljøministerium og også sundhedsministeriet.

Til gengæld får det grønne venstreparti fiskeriministeriet, landbrugsministeriet, arbejdsministeriet og altså også statsministeriet.

Det største parti, Selvstændighedspartiet, sidder blandt andet på udenrigsministeriet, finansministeriet og justitsministeriet.

ritzau