En ny covid-19-vaccine er på vej til at løse de fattige landes problem med at få råd til de dyrebare stik i armen. Den er billig, nem at fremstille, og opfinderne har ikke tænkt sig at tage patent på opskriften.
»Verdens covid-19-vaccine«, kalder mikrobiologen María Elena Bottazzi selv den vaccine, hun har stået i spidsen for at udvikle sammen med sit team. Officielt hedder den corbevax og er allerede godkendt samt sat i produktion i Indien. Vaccinen er fremstillet vha. en velkendt proces, der også bruges til vacciner mod hepatitis B, og som derfor kan produceres masser af steder i verden til under en euro per dosis.


























