Hvilken bog læser du i metroen? Hvilken kaffe bestiller du? Hvilke solbriller har du på? Og er dine ledningshøretelefoner overhovedet ægte, hvis du ikke bliver fotograferet med dem? I gamle dage ville vi måske have kaldt det en hipster. Eller en poser. I 2026 kalder vi det performativt. På Instagram-profilen ’pigermedetplot’ bliver den type både hyldet og gjort kærligt til grin, når pigerne dimser rundt på Nørrebro med ledningshøretelefoner, hurtige solbriller og et rungende »hej skaaaat«. Poptillægget har derfor fået besøg af 'pigermedetplot' for at hjælpe os og dig med at finde ud af, hvad der egentlig er performativt anno 2026, og hvorfor vi er blevet så optagede af det.