Situationen i Luhansk-regionen forbliver svær, mens en russisk nobelprismodtager har indbragt mange millioner til Ukraines børn. Få et overblik over den seneste udvikling her:
Guvernør: 15 civile er dræbt i russiske angreb i Kharkiv
Tirsdag har der været flere angreb i og omkring Kharkiv, som ligger i den nordøstlige del af Ukraine. Angrebene har kostet 15 civile livet, oplyser regionens guvernør Oleh Synegubov på beskedtjenesten Telegram.
»15 mennesker er døde, og 16 er sårede. Det er de forfærdelige konsekvenser af dagens russiske angreb i Kharkiv-regionen«, skriver han.
Angrebene er ikke verificeret fra anden side endnu.
Angiveligt er ofrene blevet fundet flere forskellige steder i området. Ifølge NP blev seks personer dræbt i Kharkiv, mens seks andre mistede livet i byen Tjuhujiv, som ligger 40 kilometer sydøst for Kharkiv. De resterende tre ofre blev slået ihjel i byen Zolotjiv, der ligger 40 kilometer nordvest for Kharkiv.
Ifølge regionens guvernør er en otteårig pige blandt ofrene.
Putin bruger gas som et våben, mener Tysklands økonomiminister
I sidste uge meddelte det russiske energiselskab Gazprom, at Tyskland vil modtage mindre gas i den kommende tid på grund af »nødvendige reparationer« af gasrørene. Men den forklaring køber den tyske regering ikke. De har kaldt beslutningen »politisk«.
Tirsdag udtalte den tyske økonomiminister Robert Habeck, at der er tale om et »angreb«, når Gazprom mindsker leverancen af gas til Tyskland. Han mener, at Putin forsøger at skabe kaos i Europa ved at lukke for gashanerne.
»Reduceringen af gasleverancer via Nord Stream 1-rørledningen er et angreb mod os. Et økonomisk angreb mod os«, siger Robert Habeck.
Bekymringen for en decideret gaskrise har nu fået både Tyskland, Østrig og Holland til at starte deres gamle kulkraftværker op igen. De vil være sikre på at have energi nok, når vinteren kommer. Tyskland sigter efter at have gaslagrene 90 procent fyldt til den tid.
»Når vi går ind i vinteren med halvt fyldte gaslagre, og hanerne er lukket, så har vi en vanskelig økonomisk krise i Tyskland«, siger økonomiministeren.
Blokaden af Kaliningrad kommer til at få »alvorlige konsekvenser«
Den russiske enklave Kaliningrad har ikke længere adgang til en række vigtige varer. Som del af EU’s sanktioner mod Rusland har EU-landet Litauen besluttet ikke at lade varer på sanktionslisten komme ind Kaliningrad, der ligger klemt inde mellem Polen og Litauen.
Og det bliver ikke modtaget vel i Moskva. Tirsdag eftermiddag udtalte Nikolai Patrushev, som er sekretær for det russiske sikkerhedsråd, at blokaden vil medføre »alvorlige konsekvenser«.
»Rusland vil bestemt respondere på den slags fjendtlige handlinger. Passende modsvar vil finde sted i den nærmeste fremtid. Deres konsekvenser vil have stor negativ indvirkning på Litauens befolkning«, sagde han.
Litauens kurs har opbakning fra EU og den danske regering, fordi beslutningen følger EU’s sanktioner. Det fastslår udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med et ministermøde i Luxembourg tirsdag.
Rusland indkaldte ifølge Reuters mandag en diplomat fra Litauen til en samtale om sanktionerne og deres effekt på Kaliningrad. Tirsdag har EU’s ambassadør i Moskva ifølge Reuters været til samtale i det russiske udenrigsministerium, uden at det tilsyneladende har ført til ændringer i nogen af parternes holdning.
Ukraine kan få kandidatstatus på EU-topmøde i denne uge
Torsdag og fredag skal EU’s stats- og regeringsledere samles til topmøde i Bruxelles. Her bliver det overskyggende tema Ukraine og ikke mindst landets forhold til EU. Forud for mødet tyder meget nu på, at Ukraine – måske lidt overraskende – får status af EU-kandidatland. Flere lande, heriblandt Danmark og Sverige, har forladt deres skepsis over for, om Ukraine er klar, efter at EU-Kommissionen i sidste uge anbefalede den løsning. Det skete dog med en forventning om, at Ukraine gennemfører yderligere reformer.
På et ministermøde i Luxembourg tirsdag er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) optimistisk overfor, at det vil lykkes at bringe Ukraine et skridt videre i processen.
»Jeg håber, at det bliver besluttet nu. Det vil være et godt signal til Ukraine i den nuværende situation«, siger Kofod.
Britisk avis er blevet blokeret i Rusland
Den britiske avis The Telegraph er blevet blokeret i Rusland, bekræfter det russiske medietilsyn Roskomnadzor. Årsagen er ifølge nyhedsbureauet Tass, at avisen har »spredt forkerte oplysninger om Ruslands særlige militære operation på ukrainsk territorium«. Også Politiken og den finske avis Helsingin Sanomat er blevet blokeret med samme begrundelse.
Russisk nobelpris indbringer 732 millioner til Ukraine på auktion
Den russiske journalist Dmitrij Muratovs Nobels fredspris er blevet solgt til en unavngiven køber for 103,5 millioner dollar på en auktion i New York. Det svarer til cirka 732,1 millioner danske kroner. Det trecifrede millionbeløb skal gå til børn i Ukraine, oplyste Muratov på beskedtjenesten Telegram i marts. Han er journalist og redaktør på Ruslands førende oppositionsavis Novaja Gazeta. Han modtog Nobelprisen i 2021 sammen med Maria Ressa fra Filippinerne for deres indsats for at beskytte ytringsfriheden.
Russisk nobelpris indbringer 732 millioner til Ukraine på auktionRusland: Amerikanske soldater risikerer dødsstraf
Kreml har for første gang kommenteret forlydender om tilfangetagelsen af de to amerikanere Alexander Drueke og Andy Huynh.
Rusland vil ikke udelukke dødsstraf til amerikanske soldater, lyder det fra Dmitrij Peskov, talsperson for den russiske regering, i et interview med den amerikanske tv-station NBC mandag amerikansk tid.
»Jeg kan ikke garantere noget. Det afhænger af efterforskningen«, svarer Dmitrij Peskov, da han bliver bedt om at forholde sig til, om amerikanerne vil få samme straf som to briter og en marokkaner, der er dømt til døden i den selverklærede folkerepublik i Donetsk.
Rusland vil ikke udelukke dødsstraf til amerikanske soldaterGuvernør i Luhansk kalder situationen ’ekstremt svær’
Guvernøren i regionen Luhansk, Serhij Hajdaj, der lige nu danner rammen for de hårdeste russiske angreb, siger, at situationen er »ekstremt svær« langs hele frontlinjen mandag aften. De russiske styrker har forberedt sig på at begynde en stor offensiv. Guvernøren siger, at russiske styrker kontrollerer det meste af byen, dog ikke kemikaliefabrikken Azot, hvor flere hundrede civile har gemt sig i ugevis.
Ukrainsk udbryderrepublik vil hente udenlandske soldater ind
Der kan være udenlandske soldater på vej til at slås på russisk side i Ukraine. Lederen af den selverklærede folkerepublik Donetsk har nemlig underskrevet en lov, der gør, at udlændinge kan melde sig til folkerepublikkens hær, som står side om side med de russiske styrker i invasionen af Ukraine.
Loven blev underskrevet af Denis Pusjilin. Han var en del kampen for selvstændighed fra Ukraine i 2014 og har siden 2018 stået i spidsen for udbryderrepublikken.
ritzau
fortsæt med at læse
