De ukrainske tropper har de seneste to døgn oplevet den største succes på slagmarken, siden det i begyndelsen af krigen lykkedes at tvinge de russiske soldater tilbage fra hovedstaden Kyiv.
Søndag, som var dag nummer 200 efter den russiske invasion, oplyste den ukrainske militære leder, general Valerij Zaluzjnyj, at Ukraine havde tilbageerobret 3.000 kvadratkilometer siden begyndelsen af september.




























