Donationerne af våben til Ukraine går ind i en helt ny fase, hvor de allierede vil arbejde tættere sammen.

Bødskov: Donationerne til Ukraine vil blive løftet til højere niveau

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Flere våben til Ukraine. Det har været en tilbagevendende dagsorden for NATO-landene i de syv måneder krigen har varet siden Ruslands invasion i slutningen af februar.

Onsdag blev der taget et stort skridt for at sikre, at Ukraine også på længere sigt kan regne med at få de våben, som landet har brug for.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) i forbindelse med et møde i den såkaldte Ramstein-gruppe onsdag i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

»Der er ingen tvivl om, at donationerne til Ukraine vil blive løftet til endnu højere niveau nu«, siger Morten Bødskov.

Han peger på, at de allierede lande nu er enige om at sætte mere fart på fælles indkøb af våben. Det vil sende et klart signal til militærindustrien om at øge produktionen. Og det vil sikre, at Ukraine også om 12 og 18 måneder vil kunne stole på våbenleverancer fra allierede lande.

»Det handler både om at sikre, at Ukraine får de våben, som de har brug for nu og her. Men der er også bred enighed om at følge de spor, der blev lagt i København, altså at flere lande finder sammen om fælles finansiering af våbenproduktion«, siger Morten Bødskov.

Forsvarsministeren henviser til, at der på en international konference i København blev rejst 11 milliarder kroner til indkøb af våben, der skal hjælpe Ukraine på lidt længere sigt.

Med afsæt i de indsamlede midler har Danmark sammen med Tyskland, Norge og Slovakiet været med til at finansiere produktionen af 16 slovakiske Zuzana 2-artillerikanoner.

Forventningen er, at der i løbet af sidste halvdel af november vil kunne underskrives yderligere kontrakter på våbenleverancer. De våben vil i givet fald være produceret og klar til afsendelse til Ukraine før sommerferien næste år.

Hvis det lykkes, vil Ukraine dermed begynde at få meldinger om kommende leverancer, så de bedre kan planlægge krigsindsatsen.

Efter Ruslands angreb med langtrækkende missiler på hovedstaden Kyiv og en række andre byer har Ukraine lige nu allermest brug for luftforsvarssystemer.

Selv om flere medier har rapporteret om mangel på blandt andet de amerikanske Patriot-missilsystemer, så ser Bødskov ikke tegn på flaskehalse på onsdagens møde.

Her har landene budt ind på, hvad de kan levere ud fra en liste over Ukraines behov.

»Ukraines ønsker bliver løbende diskuteret. Det gør de også i det møde, vi har i dag. Vi sidder og kigger på en liste, hvor der står deres ønsker på. Og så bliver der leveret efter det«.

»De lande, der ikke har våben, har måske penge, og så kan man åbne produktionslinjer, som kan støtte Ukraine på mellemlang og lang sigt«, siger Morten Bødskov.

Han vil ikke kommentere, om Danmark er i stand til at levere luftforsvarssystemer til Ukraine.

»Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med konkrete donationer. Men jeg kan sige, at den ukrainske forsvarsministre udtrykte meget stor tilfredshed med Danmarks arbejde og vores konkrete donationer«, siger Morten Bødskov.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her