SVM-regeringen har udvidet den socialdemokratiske kongstanke om et dansk asylmodtagecenter i Rwanda og arbejder nu målrettet for et fælleseuropæisk modtagecenter uden for EU »etableret af EU eller i samarbejde med en række andre lande«, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Men den plan er et luftkastel uden ret meget hold i virkeligheden. Sådan lyder den kontante vurdering fra førende europæiske asyleksperter, heriblandt juraprofessor Daniel Thym, som er leder af Research Centre Immigration & Asylum Law ved Konstanz Universitet i Tyskland.
»Det er klart, at man kan finde politisk og retorisk støtte i lande som Ungarn, Østrig og Italien, for eksempel, men politisk appetit og retorisk opbakning har endnu ikke udmøntet sig i en seriøs debat og signalerer dermed, at det primært er et luftkastel og en abstrakt debat uden realistisk chance for at blive gennemført«, siger han.
Daniel Thym peger på, at et fælles modtagecenter uden for EU ville kræve en ændring af asylproceduredirektivet, som i øjeblikket danner rammen om de fælles EU-asylregler, og det direktiv er Danmark slet ikke en del af på grund af vores retsforbehold. Og ingen andre lande har bragt det op.
Netop Danmarks forbehold over for væsentlige dele af EU’s fælles asylpolitik gør det meget svært at se Danmark som bannerfører for en diskussion om et fælles EU-modtagecenter, siger den britiske professor Andrew Geddes, som er leder af Migration Policy Center på Det Europæiske Universitetsinstitut EUI i Firenze.
»Nogle gange siges det, at barren er sat højt, men denne barre er sat så højt, at det er svært overhovedet at se den«, siger han og uddyber:
»Jeg tror, at de juridiske og politiske forhindringer er så store, at det er meget svært at se Danmark være pioner i en så grundlæggende ændring. For det indebærer en omskrivning af eksisterende EU-lovgivning, som Danmark så kunne tilmelde sig – hvorved du ikke blot ændrer Danmarks forhold til EU-migrationslovgivning, men også ændrer EU’s forhold til vigtige internationale menneskerettighedsstandarder«, siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) holder fast i, at han mener, en EU-løsning er realistisk inden for 5-10 år, alene fordi der er så stort pres på grænserne, og fordi USA og Storbritannien går i samme retning.
»Det sidste halve år er der en helt anden interesse for det, vi laver i Danmark, og det, Storbritannien har lavet med Rwanda, og som USA har planer om i Latinamerika. Jeg tror også, at der kommer en bevægelse inden for nogle år, fordi vi står med et kæmpepres, som procentuelt ikke er langt fra flygtningekrisen i 2015, og derfor efterspørger mange lande radikale løsninger«, siger han og peger konkret på Østrig, men også Malta, Litauen og Tjekkiet som EU-lande, han har haft positiv dialog med om et modtagecenter uden for EU.
Mere konkret forestiller han sig en model a la den aftale, EU i 2016 indgik med Tyrkiet om at tilbagetage migranter og flygtninge, som var rejst over Middelhavet derfra, mod milliardbetaling.
»Hvis vi spoler tilbage til 2013, var der heller ikke nogen, der havde forudset , at EU ville betale milliarder hvert år, for at Tyrkiet holder på migranter, som ellers ville komme til Europa, men det skete jo«, siger han, men erkender samtidig, at der stadig er lande, som slet ikke er tilhængere af et asylmodtagecenter uden for EU.
Jagten på ’fantasiøen’
Der er ganske rigtigt kommet fut i migrationsdebatten i EU igen, fordi presset på en række lande stiger voldsomt. Det Internationale Center for Migrationspolitikudvikling har opgjort tal fra Eurostat, der viser, at der var 923.991 asylansøgninger i EU-lande i 2022, næsten 50 procent flere end i 2021. Frontlinjelande som Østrig presser på for at få lov til at bygge EU-finansierede hegn, og Italien og Malta efterspørger en helt ny asylmodel. Alligevel tror Andrew Geddes ikke på, at det vil føre til et modtagecenter uden for EU, alene af den grund at ideen langtfra er ny – den har bare aldrig kunnet lade sig gøre i praksis.
»Jeg kan huske bestræbelser, der går over 20 år tilbage, for at finde denne fantasiø, som vil acceptere at huse asylansøgere i potentielt lange perioder. Måske er det næppe overraskende, at det har været meget svært at finde et andet land, der er parat til at gøre dette på vegne af EU«, siger han.
Thomas Gammeltoft-Hansen, som er professor i migrations- og flygtningeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har også svært ved at se Danmark spille den afgørende rolle i at finde en EU-løsning.
»Man kan spørge, om Danmark har en tilstrækkelig stærk position til at stå i spidsen for sådan en model, fordi vi har vores forbehold, og der derfor vil være dele af modellen, vi ikke vil være direkte forpligtet af. Oveni dette har vi lidt fået et ry for at free ride med vores egne stramninger, der kan skabe problemer i vores nabolade, for eksempel syrere, som har fået inddraget deres opholdstilladelse i Danmark og så søger asyl i andre EU-lande. Så spørgsmålet er, om tilliden er der, til at vi kan spille en nøglerolle«, siger han.
I Gammeltoft-Hansens optik ville det som minimum kræve, at for eksempel Frankrig, Tyskland eller andre af de store EU-lande delte ønsket om en asylmodtagelejr uden for EU’s grænser. Men det er indtil videre ikke tilfældet, og heller ikke EU-Kommissionen har rykket sig på modstanden mod et center uden for EU.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mener ikke, det danske forbehold spænder ben.
»Det kan være en fordel på den måde, at hvis ikke vi kan få EU med, så kan vi vise, at det kan lade sig gøre ved at gå foran med et eksempel«, siger han, med henvisning til at de andre lande er bundet af det fælles asyldirektiv.
Samtidig erkender Kaare Dybvad Bek, at hvis det skulle lykkes at opnå enighed i EU om en model, kommer Danmark til at kigge egne asylregler og eventuelt juridiske komplikationer igennem.
Skal retsforbeholdet så væk?
»Det vil jeg ikke forudskikke, men det er klart, at hvis vi som land har presset på for det her i mange år, og man så rent faktisk får en model, så vil jeg tro, at man kan finde en løsning for at få det til at gå op«.
Hvor lang tid giver SVM-regeringen det europæiske spor, før I vender tilbage til det rent danske Rwanda-spor?
»Det har vi ikke besluttet endnu. Men hvis EU-sporet forsætter i samme tempo som nu, så tror jeg faktisk en del på det«.
Selv om professor Daniel Thym fra Konstanz Universitet i Tyskland ikke deler troen på, at et EU-modtagecenter ligger lige om hjørnet, mener han, at debatten tjener til at skubbe på en strammere asyllinje i EU.
»Det lægger grunden til en generelt strengere asylpolitik, blandt andet når det kommer til samarbejdet med tredjelande om at reducere antallet af ankomster til Europa«, siger han.
Og netop den diskussion vil fylde meget på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.
fortsæt med at læse
